Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Tilfreds med indsatsen i DM rally

DM Rally 
14/10/10 

Chancerne for medaljer i årets kamp om DM var udenfor rækkevidde efter en række tekniske defekter i årets første løb.
Spændende skulle det dog blive i 4. afd. Af DM i Bramminge. Motorklubben inviterede til et 2 dags rally med start fredag aften kl. 19.00 i mørke og med 2 gennemgående prøver på grus der skulle køres 2 gange.
 

Her blev fårene virkelig skilt fra bukkene, og de mere erfarne og rutinerede rallykørere viste her deres klare styrke, flere deltagere havde også fra tidligere år kørt disse prøver i Ribe Mose og Darum Enge. En anden udfordring var opsætningen af en moderne rallybil som er bygget enten til asfalt eller grus. Den lille Citroen C2/R2 fra Nymann Motorsport er en asfaltbil, hvorfor dækvalget var meget svært, idet der ikke er plads til de meget højere grusdæk og vælges der en mindre fælg er der ikke plads til bremseskive og kaliber.

”Af nød måtte vi vælge et dæk med samme dimension som vores slicks, dog med noget mere mønster” fortæller Kristian Nymann. De er simpelthen for brede og trækker alt for mange kræfter ud af bilen, dette sammen med min manglende erfaring fra grus gjorde, at vi sluttede fredag aften langt nede i feltet. Den største udfordring var dog de nymonterede xenon lygter som vi aldrig fik til, at lyse ordentlig” slutter Kristian.


Masser af lygter men ingen lys.
(Foto: Nymann Motorsport)

Lørdagen bød på 5 hastighedsprøver på asfalt der alle skulle køres 2 gange. I flot efterårsvej blev der virkelig gået til stålet. Kristian Nymann og Allan Kjølhede rykkede i løbet af dagen længere og længere op i feltet og bilen både styrede og kørte perfekt. I klassen var der hård kamp om DM pointene og Frank Nielsen og Børge Jensen kunne med en 2. plads i klassen sikre sig mesterskabet og DM guld inden sidste afdeling. Et stort tillykke fra Nymann Motorsport.

Det var tydeligt at Kristian og Allan manglede køretræning. Siden rallyet i Frankrig i sommerferien var det kun blevet til træning i Fårvang rallyshow og en enkelt hastighedsprøve i DM 3.

I den sidste 1/3 af rallyet var farten ved at være tilbage og tiderne begyndte at matche de hurtigste i klassen. På hastighedsprøve 9 blev det endelig til en hurtigste tid i klassen og optimismen var tilbage i hele teamet.


Kristian Nymann grublede meget over tiderne fra fredag aften.
(Foto: Nymann Motorsport)

Skæbnen indtraf dog da den skulle køres 2. gang og som den 3. sidste i rallyet. Her sluttede løbet lidt for tidligt. Ved udgangen af et højresving knækkede højre trækaksel og de unge rallykørere måtte skubbe bilen ud under sikkerhedsafspærringen og agere tilskuere resten af dagen.

For 3. gang i en DM afdeling i 2010 måtte holdet trække sig ud med en ødelagt trækaksel. Det er altid rigtigt ærgerlig at udgå, men denne gang fik parret dog kørt en masse kilometer og fik en rigtig god gang træning og blev mange erfaringer rigere.

”Vi skal bare have løst det trækaksel problem inden næste gang og mener også, at have fundet løsningen” fortæller teamchef Per Nymann. Heldigvis glædes vi i hele teamet over, at Kristian og Allan i 2010 har vist meget stabil kørsel og overhovedet ikke lavet en eneste bule, de bliver bedre og bedre men mangler stadig en masse rutine og erfaring” slutter Per Nymann.

Tankerne og planerne for 2011 er allerede i støbeskeen. Såfremt det lykkedes promotor Karl Åge Jensen, at få etableret et professionelt ”Danish Rally Championship” (DRC) i 2011med en bred mediedækning, vil en deltagelse heri være oplagt. Nymann Motorsport vil søge derhen hvor vi vil opnå de største sportslige udfordringer og den bedste mediedækning til gavn for vore samarbejdspartnere.

Et andet meget positivt tiltag har i 2010 været videreførelsen af ”GRATIS” start for unge under 24 år. Det er tankevækkende, at der til DM i Nykøbing Falster var 9 deltagere ud af et startfelt på kun 40. Et initiativ som vi håber Ole Frederiksen vil fortsætte i 2011 og med opbakning fra DASU og dette års sponsor FTZ.

DM 4 blev generelt vundet af Karl Åge Jensen og Freddy Pedersen fra Kjellerup og omegns Motorklub i en Peugeot S 2000.

Årets sidste afdeling og DM finale afvikles lørdag den 6. november i Slagelse.

Per Nymann

Sponsorgruppen i 2010:
DAN-GLAS A/S Viborg, Bach Gruppen A/S Viborg, Pallefabrikken A/S Fredericia, Revisionsfirmaet Lars Olsen A/S Viborg, Autech ApS Løgstrup, Slagter Storm Løgstrup, Møllegårdens Grafisk Fårvang, I.J. Montage v/Ivan Juul Kjellerup, Hjarbæk Kro Hjarbæk, Brdr. Jensen Haarby, Racershoppen Haarby, KJ Autolakering Stoholm og Nymann Erhverv I/S Løgstrup. Knudsen Motorsport ApS.


Læs mere om:
  • Kristian Nymann
  • Nymann Motorsport
  • Bramming
  • 09/10/10 - Bramming - DM Rally
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: