Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama Cup

Det var godkendt

Yokohama Cup 
12/10/10 
Yokohama

Yokohama Cup-køreren Lasse Rolighed Petersen er tilfreds med indsatsen i finaleløbet på FDM Jyllandsringen.
Der var lagt op til en spændende løbsweekend, med hele fem mesterskabskandidater, heriblandt køreren fra Pers Kemi Sport. "Der er så mange ting, som skal gå rigtigt for at jeg vinder mesterskabet, så det er næppe realistisk", fortæller Lasse. "Men jeg vil enormt gerne tage tredjepladsen", fortsætter han.
 

Starten på weekenden tegnede ikke et billede af store resultater. I tidtagningen måtte Lasse nøjes med sjettehurtigste omgangstid, men den unge kører var optimistisk.

"Det kunne have været noget hurtigere, men jeg starter foran Steffen Larsen, som ligger lige foran mig i mesterskabet. Kan jeg holde ham bagved og avancere lidt i løbet, ser det fornuftigt ud."


Lasse Rolighed holdt Steffen Larsen bag sig – det var bare ikke nok.
(Foto: Gripping Media)

Steffen Larsen blev da også holdt bagved den sorte Peugeot 307 i søndagens første løb, men det var så som så med avancementet. Selvom eksil-vejlenseren fra Århus gjorde hvad han kunne, blev det kun til en syvendeplads.


Søndag fik Pers Kemi Sport besøg af Peter Weiss, der gav opvisning på sin trial-motorcykel.
(Foto: Gripping Media)

"Det er noget træls, synes jeg. Havde jeg nu lige snuppet en plads mere, ville jeg kunne starte på førstepladsen til løb to", fortæller Lasse. "Nu må jeg bare prøve at køre mig frem og tage de point, jeg kan komme til, men det bliver noget af en opgave."

Opgaven blev til gengæld løst på fornem vis. Efter at have passeret et par konkurrenter på de første omgange, kunne Lasse lægge sig bag Anders Majgaard og drage fordel af andre køreres kampe. Det lykkedes at køre sig op til en fjerdeplads med et halvt sekund op til Anders Majgaard på tredjepladsen.


En fjerdeplads i den første sæson i Yokohama Cup er en godkendt præstation.
(Foto: Gripping Media)

Slutstillingen bliver "kun" en fjerdeplads i Lasse og Pers Kemi Sport's første sæson i Yokohama Cup, og i teamet var der ingen sure miner at spore:
"Lasse har kørt en utroligt flot sæson med gode resultater og fair kørsel", siger teamchef Torben Pers. "At tredjepladsen smutter, gør ikke så meget, for han skal nok forbedre det resultat næste år."

Pers Kemi Sport

Gripping Media ApS

Læs mere om:
  • Lasse Rolighed Petersen
  • Jyllandsringen
  • 10/10/10 - Jyllandsringen - Yokohama Cup - DM
  •  
     

    Yokohama Cup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af:
     
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her