Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Casper Elgaard tog titlen i dramatisk DTC-finale

Danish
Touringcar
Challenge 

10/10/10 

Historiens sidste DTC-løb måtte rødflages efter voldsomt uheld
På FDM Jyllandsringen sluttede Casper Elgaard, Århus, den 12. og sidste udgave af Danish Touringcar Championship ved at finde sit fjerde Danmarksmesterskab i den klasse, der har præget dansk bilsport i det seneste årti. Men det blev en på mange måder mærkelig afslutning, årets sæson fik.
 


Casper Elgaard sikrede sig sit fjerde Danmarksmesterskab på FDM Jyllandsringen, da den tolvte og sidste udgave af Danish Touringcar Championship blev kørt
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

På den første omgang af søndagens andet og sidste løb kom det til en kollision mellem Jesper Sylvest, Jægerspris, og Michael Outzen, Ringe, der resulterede i, at førstnævntes Chevrolet Lacetti blev sendt sidelæns ind i en banebeskyttelse. Løbet måtte rødflages, så læge og ambulancefolk kunne hjælpe køreren, der efterfølgende blev kørt til sygehus i Århus for nærmere undersøgelse.

Grundet de strenge miljøkrav, der ikke tillader racerløb på FDM Jyllandsringen efter klokken 18.00 søndag, samt det faktum, at det ikke var muligt at rekvirere en erstatningsambulance, var løbsledelsen ikke i stand til at genoptage løbet, hvorfor resultatet blev beregnet på basis af de specielle regler, som er gældende i sådanne situationer.

Dette betød, at Jens Møller, Ikast, blev tildelt sejren i dette løb foran Kim Morgan Jensen, Vrå, og Casper Elgaard, hvilket betød, at Casper Elgaard havde sikret sig tilstrækkeligt med point til at vinde titlen foran Robert Schlünssen, Tyskland, og Jason Watt, Herlev.

Mens det sidste DTC-heat løb blev et antiklimaks på sæsonen, var det første en sand perle af godt og tæt motorsport.


Michael Outzen førte en stor del af det første løb foran Jason Watt og Casper Elgaard
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

Michael Outzen, Ringe, formåede at køre sig fra en startposition som nummer tre og forbi Jason Watt og Casper Elgaard, men efter at han havde vist, at han og sin BMW 320i E46 fortsat var konkurrencedygtig, lod han de to titelkandidater kæmpe videre om sejren og de fleste point. Også andetsteds i feltet blev der kæmpet hårdt om placeringerne. Michael Carlsen, Vissenbjerg – der i øvrigt satte en ny rekord ved at have været med i 93 af de 97 afviklede DTC-afdelinger – havde således en flot kamp med Jens Møller, Ikast.

Slutstillingen i Danish Touringcar Championship

Nr Kører By Bil Point
1. Casper Elgaard Århus BMW 320si E90 201,5
2. Robert Schlünssen Tyskland BMW 320si E90 190,0
3. Jason Watt Herlev Seat Leon 184,5
4. Jens Møller Ikast Seat Leon 176,0
5. Jan Magnussen England Chevrolet Lacetti 134,0
6. Thed Björk Sverige BMW 320si E90 101,0
7. Michael Carlsen Vissenbjerg Peugeot 407 90,0
8. Kim Holmgaard Aalborg Seat Leon 66,5
9. Kim Morgan Jensen Vrå BMW 320i E46 58,5
10. James Thompson England Honda Accord Euro-R 51,0
11. Jan Nilsson Sverige BMW 320si E90 45,0
12. Niels Christiansen Vrå Toyota Corolla T-Sport 42,5
13. Tom Pedersen Christiansfeld Honda Accord Euro-R 20,0
14. Michael Outzen Odense BMW 320i E46 19,5
15. Tomas Engström Sverige Honda Accord Euro-R 18,0
16. Jesper Sylvest Jægerspris Chevrolet Lacetti 9,0

Stillingen i teammesterskabet

Nr Team Point
1. Alternative Engineering / Team Telesikring 349,5
2. Team FDM Tegee-Dan Motorsport 244,5
3. Team Bauhaus 194,0
4. Team Bygma Jason Watt Racing 184,5
5. Flash Engineering 146,0
6. Carlsen Motorsport 90,0
7. Hartmann Honda Racing 89,0
8. KC Motorsport 58,5
9. Team Niels Christiansen 42,5
10. JM Racing 19,5

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Casper Elgaard
  • Michael Outzen
  • Jyllandsringen
  • 10/10/10 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her