Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally Sprint

Rallymestrene vandt for tredje gang i træk

Rally Sprint 
29/09/10 

Danmarksmestrene i rally, Tim Svanholt og Per Henriksen fra Øm, Roskilde, fik en fin opvarmning til den kommende semifinale i kampen om at genvinde deres rallymesterskab fra i fjor. I den seneste runde af rallysprint-turneringen Yokohama Mesterskab Øst sluttede de i deres VW Golft GTI Kit Car for tredje gang i træk som klasse- og totalvindere efter en duel på splitsekunder.
 

Sprintet blev kørt i Nykøbing Falsters industriområde på en 7,2 kilometer lang asfaltstrækning, hvorpå der blev kørt fire heat.

– I det første heat var banen fugtig og ekstremt glat, så da havde de 4-hjulstrukne biler en klar fordel, så vi måtte nøjes med en fjerdeplads efter Steen Andersen i Mitsubishi Lancer Evo IX. Det samme gentog sig i andet heat, men da var sporet ved at tørre op, så vi fik indsnævret hans forspring, fastslog Tim Svanholt efter det hæsblæsende opgør, og tilføjede:
– I tredje heat lavede Steens co-driver en fejl, så de kørte en omgang for meget, så da vandt vi med to tiendedele af et sekund foran Karsten Wulff i en Peugeot 306 Maxi. Da vi også vandt det fjerde og sidste heat, var sejren i hus. Både i klassen og generalklassementet.


Tim Svanholt og Per Henriksen vandt for tredje gang i træk en runde af rallysprint-turneringen Yokohama Cup og er klar til semifinalen i DM-opgøret i rally i Bramminge den 8. oktober.
(Foto: Svanholt Motorsport)

Der var omkring 70 biler til start i den sidste af de regionale runder, der blev betegnet som årets hidtil bedste. Finalen for Cup-deltagere i både øst og vest køres den 31. oktober i Nyborg på Fyn.

Men forinden stiller Roskilde-holdet til start i den næstsidste runde af DM-rally 2010, som køres i Sydvestjylland den 8.-9. oktober. Og da skal der køres for fuld gas for at samle point til DM-opgøret, der trækker op til at blive en overordentlig hektisk nærkamp i finalen den 5.november i Slagelse.

Svanholt Motorsport


Læs mere om:
  • Per Henriksen
  • Tim Svanholt
  • Svanholt Motorsport
  • Nykøbing F
  • 03/10/10 - Nykøbing F - Rally Sprint
  •