Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SuperSport 600 VM Series

Robbin Harms udgik med motorskade

SuperSport
600 VM Series 

28/09/10 

En ødelagt motor var det definitive punktum på en vanskelig weekend for Danmarks bedste road-racing kører, Robbin Harms.
I søndagens 12. afdeling af Supersport Verdensmesterskabet på den italienske Grand Prix racerbane i Imola, brød motoren sammen midt i løbet og Harms var tvunget til at udgå.
 

Robbin Harms skulle afprøve et nyt hjulophæng på sin Honda motorcykel, men fik grundet meget vekslende vejrforhold på trænings- og kvalifikationsdagene kun mulighed for at køre seks omgange i tørvejr. Det var derfor en af de prøveomgange, som blev afgørende for danskerens startposition – en 15. plads, som bestemt ikke genspejlede potentialet i det nye hjulophæng.

Bedre gik det i løbet, hvor Robbin Harms for det første undgik et par styrtende kørere i første sving, og siden fik et fast greb i to fabrikskørere fra Triumph – en dyst, som han med stor sandsynlighed ville have vundet, hvis motoren havde stået distancen.

”Vi havde trods besværlighederne fundet en udmærket opsætning af motorcyklen,” fortalte Harms efter løbet med en vis ærgrelse i stemmen. ”Nu kan vi ikke gøre andet end at lægge en ny motor i motorcyklen og lægge Imola bag os.”

Det sidste bliver nok ikke så svært, for allerede i den kommende weekend, d. 1.-3. oktober, afvikles sidste afdeling af Verdensmesterskabet på Magny Cours racerbanen i Frankrig. Det er en bane, hvorpå Robbin Harms traditionelt klarer sig godt.

Resultatet i Italien betød imidlertid, at Robbin Harms mistede en placering i VM-kampen – han er nu 7’er, men da der kun er tre points op til manden på 6. pladsen og 4 points til køreren på 5. pladsen i VM (som i øvrigt besiddes af Michele Pirro, som vandt løbet i Imola), er det ikke urealistisk, at danskeren avancerer påny og det vil da være en ganske respektabel afslutning på hans første sæson som teamchef for sit eget VM-team.

VM stillingen efter 12. afdeling af Supersport Verdensmesterskabet:
1. K. Sofuoglu (TUR), 243 pts.
2. E. Laverty (IRL), 227 pts.
3. J. Lascorz (ESP), 168 pts.
4. C. Davies (GBR), 137 pts.
5. M. Pirro (ITA), 91 pts.
6. D. Salom (ESP), 90 pts.
7. R. Harms (DEN), 87 pts.

Harms Benjan Racing
Søren Clauding


Læs mere om:
  • Robbin Harms
  • Harms Benjan Racing
  • Imola
  •