Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Formel 1

Pirelli nu med to testkørere

Formel 1 
25/09/10 

For nylig fik Nick Heidfeld et sæde hos Sauber-Ferrari teamet. Til gengæld måtte Pedro de la Rosa så forlade sit sæde. Dermed var der et ledigt testsæde hos Pirelli der skal levere dæk til Formel 1 og GP2 i de kommende sæsoner.
Pirelli hyrede i første omgang så Romain Grosjean som erstatning for Nick Heidfeld, men nu er en ny kører kommet til som testkører.
 

Nick Heidfeld fik tilbuddet om at køre Formel 1 igen efter at have været test- og reservekører hos Mercedes GP. Et job som vel mest var af navn og ikke af gavn. Bridgestone ville ikke være med mere som dækleverandør, og i stedet valgte FIA så Pirelli som dækleverandør. Her fik Nick Heidfeld så nyt job, men det holdt kort, da Sauber-Ferrari ville erstatte Pedro de la Rosa og tilbød Nick Heidfeld jobbet og som han sagde ja til.

Så stod Pirelli uden kører til at foretage de planlagte tests. Ret hurtigt kom der dog en aftale i stand med Romain Grosjean som så skulle overtage Nick Heidfelds arbejde. Og nu har Pirelli så ansat en testkører mere til at hjælpe med at køre de sidste og vigtige tests inden leverancerne af dæk begynder.

Det var måske ventet at Pirelli ville overtage Pedro de la Rosa med det samme efter at Nick Heidfeld forlod jobbet. Pirelli har dog set nødvendigheden i at have to testkørere til de sidste afsluttende tests. Derfor er Pedro de la Rosa også hyret som testkører. Og det ser ud til at de to kørere ikke kommer til at kede sig.

Pirelli har nemlig ret travlt. Efter at Nick Heidfeld og til dels også Romain Grosjean har kørt de første tests som hovedsagligt har været fokuseret på blandt andet strukturen af dækket, så arbejdes der i øjeblikket meget med forskellige compounds, holdbarhed og slidstyrke til de forskellige typer af baner. Nogle baner er hurtige som eksempelvis Monza, mens andre er langsomme og slider rigtig hårdt på dækkene.

Derfor skal de to kørere kører tests på Monza og flere andre. Blandt andet skal der også testes på Jerez banen som er temmelig hård ved dækkene. Når Formel 1 feltet besøger Yas Marina Circuit i Abu Dhabi til årets sidste Grand Prix, er testarbejdet umiddelbart slut. Herefter kan Formel 1 teamene teste med Pirelli dækkene.

Dons

Læs mere om:
  • Nick Heidfeld
  • Pedro de la Rosa
  • Romain Grosjean
  •  



    ASETEK SIMSPORTS