Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Grand Prix 2

Det nye GP2 felt præsenteret

Grand Prix 2 
23/09/10 

Arrangørerne af GP2 serien har ændret konceptet på flere områder for både at skabe noget nyt, og nok ikke mindst for at skabe stabilitet i klassen.
Et par af punkterne drejer sig om deltagelsen, hvor man nu som team binder sig for 3 sæsoner. Desuden skal man deltage i både GP2 serien og GP2 Asia serien.
13 teams er kommet gennem nåleøjet til de næste 3 sæsoner.
 

Arrangørerne af GP2 serierne har forlængst varslet ændringer i seriernes koncept. Som tidligere fornyes bilerne efter 3 sæsoner, og nu har man også ændret reglerne for deltagelse i serierne.

Først og fremmest skal man nu deltage i både GP2 Series og GP2 Asia. Desuden binder de deltagende teams sig for 3 år. GP2 arrangørerne har forlængst sendt det ny materiale ud om seriens fremtid, og har modtaget et antal tilmeldingerne. Og efter at have evalueret på det fremsendte materiale fra de interesserede teams, er udvælgelsen foretaget.

Det betyder at 13 teams er sluppet igennem udvælgelsen. 11 af de nuværende teams er genvalg, mens der er kommet 2 nye teams til.

2011 - 2013 feltets deltagende teams:

TeamsNation
Arden InternationalHolland
ART Grand PrixFrankrig
Barwa AddaxSpanien
CarlinEngland
DamsFrankrig
iSport Int.England
Ocean RacingPortugal
Racing EngineeringSpanien
RapaxItalien
Scuderia ColoniItalien
Super NovaEngland
Team Air AsiaMalaysia
Trident RacingItalien

De to nye teams i GP2 serierne i de kommende tre år, er Carlin og Team Air Asia. Carlin har en stor og stolt tradition fra mindre klasser. Ikke mindre end 11 af de nuværende Formel 1 kørere, har været igennem deres udvikling hos Carlin teamet. Carlin teamet fører også GP3 serien i deres debut sæson i serien, ligesom det også er det førende team i Formel Renault 3,5 mesterskabet.

Team Air Asia har deres rødder i Malaysia, og så tænker de fleste på det nye Lotus Formel 1 team. Team Air Asias hovedsponsor er Air Asia som via sin forbindelse med Lotus Formel 1 teamet, er gået ind og er blevet hovedsponsor for det Lotus ejede GP2 team. Eller rettere - det er Lotus teamchefen Tony Fernandez der står som ejer af GP2 teamet.

To teams som kører i den igangværende GP2 Series sæson, har ikke fået adgang til serierne i de næste 3 år. Det er henholdsvis Durango og DPR teamene der ikke er sluppet gennem nåleøjet. For Durango gælder det at teamet faktisk allerede trak sig med udgangen af 2009.

Der mangler endnu en afdeling af GP2 Series mesterskabet. Afdelingen afvikles i Abu Dhabi d. 13 og 14 november. Pastor Maldonado vandt kørernes titel på Monza, men der er stadig tæt kamp om de næste placeringer.

Den nye GP2/11 racer kan testes af teamene fra og med starten af januar måned, selvfølgelig for at være klar til deltagelsen i de to GP2 serier.

Dons