Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Dansk Automobil Sports Union - Elitenyt

Diverse 
17/09/10 

- Det sker i weekenden
Nicolaj Møller Madsen er blandt favoritterne når årets VM i karting (KF2) køres på banen i Zuera, Spanien, den kommende weekend. Europamesteren er tildelt det prestigefyldte startnr. 1. Men også Jacob Nørtoft, Michelle Gatting, Max Klinkby-Silver, Jonas Hansen, Thomas Krebs, Kevin Munkholm og Lars Sørensen kan sikre sig et topresultat i årets største løb. Der er 125 kørere tilmeldt.
 

Følg med direkte på www.cikfia.com, og på Eurosport 1 kl. 11.45.

Marco Sørensen tester tirsdag d. 21. september en Formel 2 racer på banen i Valencia, og bliver dermed den anden dansker i kategorien siden den blev genindført af FIA i 2009. Testen er arrangeret med medvirken af DASU. Under den direkte transmission fra søndagens finaleløb i Europamesterskabet for Formel 2 vil den 20-årige Ålborgenser endvidere optræde som medkommentator på Eurosport 1 (udsendelsen starter kl. 13.45).

DASUs rallycross talenter mødes til årets sidste samling. Den finder sted på Nisseringen.

Emil Bernstorff er til start i næstsidste runde af det engelske Formula Ford Championship, der køres på Donington. Danskeren sikrede sig i sidste runde karrierens første podiepladser i klassen.

Siden sidst
Christian Sørensen blev med en 9. plads i finalen af World Cup KF3 bedste dansker. Også Kevin Rossel, Andreas S. Hansen og Nicklas Nielsen nåede finalen.

Michael Christensen besatte tiendepladsen i sidste afdeling af årets GP3 serie, der kørtes på Monza. MW Arden-teamet kiksede kollektivt i kvalifikationen, hvorefter teamets tre kørere atter engang måtte kæmpe sig frem gennem feltet fra bagerste halvdel.

Korrektion:
I sidste Nyhedsbrev blev Simon Larsen/Nicklas Daugberg fra DASU Rally Challenge tilskrevet andenpladsen i deres klasse i Sydhavsrallyet. Det var ukorrekt; holdet vandt deres klasse.