Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Grand Prix 2

Ny status til Grand Prix 2 serien

Grand Prix 2 
15/09/10 

Grand Prix 2 klassen som er lillebror til Formel 1 og som leverer en del kommende Formel 1 kørere, er måske på vej til at opnå en ny status.
FIA vil godt nok gerne have at en af organisations "egne" serier skal være såkaldt feeder klasse til Formel 1, men FOTA teamene vil hellere se Grand Prix 2 klassen som feeder klasse til Formel 1 af flere årsager.
 

Det ser ud til at FOTA teamene hellere ser Grand Prix 2 klassen som feeder klasse til Formel 1 fremfor hvad FIA har valgt. Der er større fordele ved at vælge denne klasse. Blandt andet er bilerne større, har større motorer og større effekt. Og som følge deraf er det mere aktuelt for Formel 1 teamene at placere deres test- og reservekørere her. Det har også den fordel at disse kørere dermed kan følge Formel 1 teamene rundt til mange af Grand Prix banerne og kører på dem.

Til gengæld vil flere Formel 1 teams have biler kørende i Grand Prix 2 klassen. I indeværende sæson er Renaults test- og reservekørere aktive i Grand Prix 2 klassen hos DAMS teamet som ikke unaturligt bærer Renaults farver. Men også Lotus, Manor/Virgin og Mücke/Mercedes er stærkt interesserede i at lade deres test- og reservekørere deltage i Grand Prix 2 klassen. Dermed bliver en del af Grand Prix 2 feltet såkaldte junior teams. Det så man tidligere i udpræget grad i de første år efter serien startede. Det var også tilfældet i Formel 3000 International som var forgængeren for Grand Prix 2 klassen.

Dons