Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

207 Spider Cup - DK

Jokinen halede ind på Mosebo

207 Spider Cup
DK 

08/09/10 

207 Spider CupBlot syv point adskiller de to titelkandidater forud for finalen
Efter weekendens GP Danmark står tre kørere fortsat med muligheden for at vinde årets titel i sportsvognsklassen Peugeot Spider Cup. Det er Søren Mosebo, Rødovre, Johan Jokinen, Århus, og Allan Olsen, Holbæk, men sidstnævnte må efterhånden konstatere, at han er med på et wild card i titelopgøret. I hvert fald skal Allan Olsen gøre rent bord ved årets to afsluttende løb, mens rivalerne skal have voldsomme problemer, hvis han skal blive mester.
 

Det to løb ved årets storløb på FDM Jyllandsringen understregede nemlig endnu engang, at kampen i klassen står mellem Johan Jokinen og Søren Mosebo. Såvel i tidtagningen som i de to løb sluttede de to tidligere gokartkørere i nævnte rækkefølge.

De to sejre til Johan Jokinen betød også, at han har halet ind på Søren Mosebo i mesterskabssammenhæng. Før GP Danmark var der 13 point mellem de to kørere. Efter løbet er det forspring skrumpet ind til syv.

Men hvor Johan Jokinen kunne kontrollere begge løb fra spids, måtte Søren Mosebo i specielt det første løb kæmpe for sin podieplacering. Rødovre-køreren havde nemlig en straf stående i banken, som endte med at sætte ham seks pladser tilbage i startrækkefølgen, men over det 12 omgange lange løb lykkedes det ham at køre det tabte ind og slutte på andenpladsen bag Johan Jokinen. Nogen fotofinish blev det dog ikke. Det blev kampen om tredjepladsen mellem Allan Olsen og Henrik Jansen, Roskilde, som krydsede målstregen med blot en hundrededels afstand.


Blot en hundrededel af et sekund skilte Henrik Jansen (tv.) og Allan Olsen i kampen om den sidste podieplads i Peugeot Spider Cup.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

Stillingen i Peugeot Spider Cup:

Pl. Kører Hjemsted Mærke Point
1 Søren Mosebo Rødovre Peugeot Spider 156
2 Johan Jokinen Århus Peugeot Spider 149
3 Allan Olsen Holbæk Peugeot Spider 123
4 Henrik Jansen Roskilde Peugeot Spider 82
5 Rasmus Wendelboe Roskilde Peugeot Spider 56
6 Thomas Mueller Allerød Peugeot Spider 53
7 Kim Rødkjær Hornsyld Peugeot Spider 21
8 Carsten Brandt Århus Peugeot Spider 13
9 Dan Träger København Peugeot Spider 13

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Allan Olsen
  • Henrik Jansen
  • Johan Jokinen
  • Søren Mosebo
  • Jyllandsringen
  • 05/09/10 - Jyllandsringen - 207 Spider Cup DK
  •