Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

De to seneste Grand Prix-vinderne mødes

Speedway 
07/09/10 

- i Esbjerg
På onsdag køres årets andet Speedway Grand Prix på dansk grund (nærmere bestemt i Vojens), men allerede på onsdag er der mulighed for at se to af de største profiler i Grand Prix-serien, når Esbjerg møder Vojens i Dansk Metal Speedway League.
 

Det seneste Grand Prix i kroatiske Gorican blev vundet af amerikanske Greg Hancock og fjorten dage forinden var det Rune Holta, der triumferede i svenske Målilla - og netop disse to kørere står i spidsen for hver deres ligamandskab på onsdag.

Greg Hancock er naturligvis med for hjemmeholdet Esbjerg, for hvem han kører sin sjette ligamatch i indeværende sæson - foruden den amerikanske veteran består Esbjerg-holdet af polske Zbigniew Suchecki, finske Joonas Kylmäkorpi samt danskerne Peter Juul og Jesper Kristiansen.

Gæsterne fra Vojens stiller op anført af Rune Holta, som er gæstekører i stedet for Hans Andersen.

"Hans har et hård program i ugen op til Grand Prix'et - så derfor har han fået en fridag", forklarer holdleder Jan Jakobsen, som understreger, at Hans ikke er sat af, men blot har fået fri.

"Hans Andersen er med igen på holdet i næste uge, når vi skal en tur til Holsted", fastslår sønderjydernes holdleder.

Foruden den norsk-fødte polak Rune Holta består Vojens-holdet af de tre unge danskere Patrick Hougaard, Michael Jepsen Jensen og Mikkel B Jensen samt svenske Mathias Thörnblom.

Holdopstillinger:

Esbjerg MotorSport Vojens Speedway Klub
Greg Hancock (A) Rune Holta (A)
Zbigniew Suchecki (B) Patrick Hougaard (B)
Joonas Kylmäkorpi (B) Michael Jepsen Jensen (B)
Peter Juul (D) Mathias Thörnblom (C)
Jesper Kristiansen (C) Mikkel B Jensen (D)

Matchen køres onsdag den 8. september 2010 med start kl. 18:30.
Sted: Korskro MotorCentrum, Tinghedevej, 6715 Esbjerg N

Stillingen inden onsdagens matcher:

     M V U T KP MP BP P
1 Outrup 11 9 1 1 526 30 3 33
2 Slangerup 12 7 2 3 536 28 4 32
3 Holsted 12 6 0 6 510 24 3 27
4 Brovst 12 6 0 6 496 24 3 27
5 Holstebro 13 4 1 8 535 22 2 24
6 Esbjerg 11 4 2 5 450 21 2 23
7 Vojens 11 4 2 5 468 21 1 22
8 Fjelsted 12 2 2 8 493 18 1 19