Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legends Car Cup

Publikumstræfferen ved Dansk Metal Racing Festival

Legends Car 
30/08/10 

- var Legend Car Cuppen
17 kørere i kopier i 5/8-dels størrelse af amerikanske tredivebiler kæmpede det bedste, de havde lært. Og der var udfordringer nok for mange af kørerne, for en regnbyge inden tidtagningen havde vendt noget op og ned på startrækkefølgen i forhold til de placeringer, kørerne normalt starter fra.
 

Villy Jørgensen, Padborg, havde således overraskende kvalificeret sig til en startplacering som nummer tre efter Paw Klamer, Haslev, og Mads Caprani, Randers, men den sønderjyske vognmand fik ikke meget ud af det gode udgangspunkt, da han allerede på første omgang forivrede sig, spandt og endte i det slagne felt.


En våd tidtagning vendte op og ned på det normale styrkeforhold i Legend Car Cup. Nicolai Sørensen og Mads Caprani (grå og grøn bil) kæmpede med om sejrene, mens Villy Jørgensen (blå bil) overraskende var tredjehurtigst i tidtagningen.
(Foto: Morten Alstrup)

En kører, som derimod havde haft en dårlig tidtagning, var Laurids Jensen, Kolding. Han var blot blevet nummer 11, men allerede efter tre omgange havde han avanceret til femtepladsen, hvor der nu skulle kæmpes mere for placeringerne. Forrest dystede Paw Klamer, Mads Caprani og Nicholai Sørensen, Sindal, om føringen, og det kunne Laurids Jensen udnytte til at hægte sig på førergruppen og blande sig i deres kamp. Ved afslutningen af den niende omgang kom Mads Caprani og Nicholai Sørensen så meget i infight med hinanden, at Laurids Jensen kunne se sit snit til at passere dem den lange vej udenom i det dobbelte venstresving for enden af langsiden. På de tre sidste omgange blev han presset af Mads Caprani, men denne kom aldrig forbi.

Til andet løb startede de seks første i omvendt rækkefølge, og her var Mads Caprani meget hurtig til at avancere. Allerede på anden omgang indtog han andenpladsen bag Paw Klamer, men det var først på syvende omgang, at Mads Caprani kunne erobre førstepladsen, som han holdt til mål. Også Laurids Jensen avancerede, men den tredjeplads, han krydsede målstregen på, fik han ikke lov til at beholde, da en kontrolvejning viste, at hans bil var for let.

Tredje og sidste løb for Legend Car Cuppen var det eneste, som blev afviklet på våd asfalt, og efter at han havde en enkelt episode, hvor han forbremsede sig, kontrollerede Mads Caprani løbet og vandt suverænt, og han har nu for første gang lagt sig i front af mesterskabet. Blandt Old Boys-kørerne blev Jesper Ternvalt, Havdrup, bedste mand i alle tre løb, og han ligner nu mere og mere en sikker samlet vinder af denne interne konkurrence.

Driftsforeningen Padborg Park

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Jesper Ternvalt
  • Mads Caprani
  • Nicolai Sørensen
  •