Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

James Thompson lærte hurtigt Ring Djursland

Danish
Touringcar
Challenge 

14/08/10 

Den britiske racerkører var hurtigst af alle i DTC i træning og tidtagning
Om det var kærlighed ved første blik, melder historien ikke noget om, men James Thompson, England, havde ikke de store problemer med at lære banen at kende, da han lørdag for første gang stillede til start på Ring Djursland.
 

Den tidligere treer i verdensmesterskabet for standardvogne er vendt tilbage til Danish Touringcar Championship, men selv om han har næsten to komplette sæsoner bag sig, er det første gang nogensinde, at han kører på den kuperede racerbane ved Tirstrup.


James Thompson var hurtigst ved sit første møde med Ring Djursland, hvor han havde et forspring til konkurrenterne på 0,6 sekund i tidtagningen.
(Foto: Morten Alstrup)

Dette var dog ikke noget problem for James Thompson.

Allerede under den frie træning satte han hurtigste omgangstid af alle og henviste Casper Elgaard, Århus, og Jens Møller, Ikast, til de efterfølgende pladser, og den stil fortsatte han, da der lørdag eftermiddag blev kørt tidtagning. I sin Honda Accord fra Hartmann Honda Racing satte han hurtigste omgang af alle, hvor han var mere end seks tiendedele af et sekund hurtigere end Jens Møller og Casper Elgaard.

Havde briten et stort forspring, så var afstanden mellem Jens Møller og Casper Elgaard marginal. Blot en tusindedel af et sekund adskilte de to tidligere teamkammerater, mens Jason Watt, Herlev, blev fjerde og sidste kører som kom indenfor et sekund af James Thompsons bedste tid.

Den endelige startopstilling til det første af søndagens to DTC-løb afgøres ved Super 8-kvalifikationen i morgen formiddag.

Pl. Kører Mærke Tid
1 James Thompson Honda Accord Euro R 51,956
2 Jens Reno Møller Seat Leon 52,585
3 Casper Elgaard BMW 320si E90 52,586
4 Jason Watt Seat Leon 52,858
5 Robert Schlünssen BMW 320si E90 52,972
6 Wolfgang Treml Honda Accord Euro R 53,010
7 Niels Christiansen Toyota Corolla T-Sport 55,529

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Casper Elgaard
  • James Thompson
  • Jason Watt
  • Jens Reno Møller
  • Ring Djursland
  • 10/08/15 - Ring Djursland - Danish Touringcar Challenge
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her