Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Hvem kan sige nej til et Formel 1 Grand Prix?

Formel 1 
16/08/10 

- det kan man i Spanien
Der er tilsyneladende stadigvæk stor tvivl om det koreanske Grand Prix bliver til noget. Det er godt nok på kalenderen, men forlydender siger at det ikke er muligt at færdiggøre banen.
Alternativt leder Bernie Ecclestone efter en anden arrangør til datoen. En af tilbudte arrangører har sagt nej tak til tilbuddet.
 

En hel del forlydender om at det kommende koreanske Grand Prix ikke bliver til noget, da byggeriet tilsyneladende har visse problemer, har fået Bernie Ecclestone til at lede efter et alternativ såfremt banen i Korea ikke bliver klar.

Således er det kommet frem at baneejerne af Motorland Aragon i Spanien har fået tilbudt at afholde et Grand Prix som afløser for det koreanske Grand Prix. Ifølge spanske medier har man dog takket nej til tilbuddet.

Officielt siger baneledelsen at det kun er rygter, men et af de spanske medier har talt med en unavngiven ansat i administrationen på banen, som siger at man gerne vil, men at prisen er alt for høj. Bernie Ecclestones økonomiske krav skulle angiveligt være det samme som til alle andre arrangører, nemlig i størrelsesordenen 22 millioner €uro.

Det har man endnu ikke mulighed for at finansere på den forholdsvis nye bane. Ifølge kilden vil det være at skrive under på sin egen dødsdom. Lige nu er man yderst tilfredse med at have fået en afdeling i MotoGP verdensmesterskabet.

Dons

Læs mere om:
  • Motorland Aragón
  •