Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Rally Championship

Glæden blev kortvarig

WRC 
21/05/02 

World Rally ChampionshipPeugeot mister dobbeltsejr i Argentina
Det lignede en ny dobbeltsejr til Peugeot, da Marcus Grönholm og Richard Burns kørte over målrampen som henholdsvis nummer 1 og 2 og blev hyldet af tilskuerne i Cordoba, Argentina.
 

Men i timerne efter rallyet blev begge fjernet fra resultatlisten. Marcus Grönholm havde startproblemer inden rallyets sidste etape og nåede at stoppe syv gange inden han med teamassistance over radioen nåede frem til servicepladsen, hvor teamets mekanikere hurtigt fik udbedret fejlen. Men Grönholm blev senere diskvalificeret fordi medlemmer af teamet var set 10 meter udenfor en kontrolzonen, hvor al assistance er forbudt.
Dermed rykkede Richard Burns op på første pladsen, blot for seks timer senere at blive udelukket fordi svinghjulet i hans Peugeot viste sig at være undervægtigt.
Peugeot teamet erkendte brølerne og afstod fra at appellere.

"Vi mener at reglen med at mekanikerne skal holde sig en kilometer fra bilerne, er indført for at undgå illegal service, hvor folk springer frem fra skoven og arbejder på bilerne. Vi mener ikke at vi har brudt reglerne og finder os ikke skyldige, men respekterer juryens afgørelse," sagde Peugeot Sport chefen Corrado Provera.

Med Peugeot'erne ude, blev Ford's Carlos Sainz rallyets "tredje vinder" og kunne skrive sin karrieres 24 VM sejr ind i sit CV.
På de følgende pladser fulgte norske Petter Solberg i Subaru og Colin McRae i Ford.

Hos Peugeot teamet forsøgte man i stedet at finde trøst i, at deres 206 WRC model igen var feltets hurtigste bil.
Grönholm toppede resultatlisten på ni af rallyets 21 hastighedsprøver, mens Burns vandt fire, og Grönholm førte med undtagelse af to prøver fra start til mål.


Marcus Grönholm var hurtigste mand i Argentina med sin Peugeot 206 WRC, men mistede sejren i juryværelset.
(Foto: SportOne)

Marcus Grönholm har også stadig en solid føring i VM stillingen foran sine holdkammerater Gilles Panizzi og Richard Burns samt Ford's Carlos Sainz. Blandt mærkerne fører Peugeot komfortabelt foran Ford og Subaru.


Læs mere om:
  • 19/05/02 - Argentina - WRC - WRC
  •