Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

American Le Mans Series

Jan Magnussen jagter sejr

ALMS 
06/08/10 

American Le Mans SeriesFølg ham live på nettet
Jan Magnussen kører på lørdag på Mid-Ohio Sports Car Course for Corvette Racing i den Amerikanske Le Mans Serie.
Det er nu et år siden, at Corvette Racing og Jan Magnussen debuterede deres Corvette C6.R i GT2 klassen og selvom Jan Magnussen og Johnny O’Connell kørte en første sejr hjem til bilen på Mosport sidste år, så har 2010 endnu ikke bragt sejre i den stærke klasse.
 

Bilen, der er baseret på gadebilen ZR1, var en så godt som helt ny bil, hvor næsten ingen komponenter blev overbragt fra GT1 bilen.
Ønsket med at skifte klasse var større konkurrence i en samlet GT klasse, således at man kunne kæmpe direkte mod Ferrari, Porsche, BMW, Jaguar og Ford. Som ventet var konkurrencen hård, men selvom Corvette har været med helt fremme i de fleste løb, så har små uheld afholdt teamet fra sejre.


Jan Magnussen ser frem til flere tætte kampe i GT klassen.
(Foto: Jan Kaiser)

Jan Magnussen og Johnny O’Connell har kørt deres Corvette med startnummer 3 frem til en anden og en tredje plads hjem i år og søsterbilen med startnummer 4 har kørt en tredje plads hjem.
Men Jan Magnussen er opsat på at følge op på sin rekord, med at være eneste kører, der har vundet et løb i den Amerikanske Le Mans Serie hvert år siden seriens start i 1999, og dermed sikre teamet årets første sejr.

”Der er ingen tvivl om, at vi kører for at vinde og jeg tror på, vi kan gøre det” siger Jan Magnussen. ”Vi har været med fremme flere gange i år, men små dumme uheld har kostet os dyrt. Desuden ser vi at Porsche, Ferrari og BMW skiftevis har været rigtig stærke, så der er ingen tvivl om, at vi har rigtig, rigtig hård modstand. Klassen må så absolut være en af de stærkeste klasser i sportsvognsracing i mange år, men vi har testet yderligere og føler os godt forberedt, så lad os håbe, at vi kan fejre vores 1 års jubilæum i klassen med en sejr”.

Løbet, der var 2 timer 45 minutter, kan følges live på nettet. På AmericanLeMans.com bliver løbet streamet live fra løbsstart kl. 15 lokal tid, kl. 21 dansk tid.


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Johnny O'Connell
  • Corvette Racing
  • Mid-Ohio
  • 07/08/10 - Mid-Ohio - ALMS
  •  



    ASETEK SIMSPORTS