Peter Sauber:
Faktisk var det min deltagelse i et par amatørløb i en VW Beetle og det arbejde der var med bilen, der bragte mig i kontakt med motorsporten i Schweiz. I de kredse mødte jeg en ligesindet entusiast og sammen udviklede et projekt der skulle bygge to-sædede racer sportsvogne. Kiggede man på det økonomisk forsvarlige i at bygge og sælge racer sportsvogne i Schweitz, så var der overhovedet ingen fornuft i det. Heldigvis er det ikke altid fornuften der vinder.

Spørgsmål:
Var det muligt den gang at tjene penge nok i den type forretning?

Peter Sauber:
Nej, det var det ikke. Mellem 1970 og 1978 byggede vi alt 13 eksemplarer af modellerne C1 til C5. Det viste sig ikke at være nok til at drive en fornuftig forretning, men heldigvis kunne vi dog tjene penge ved at vedligeholde bilerne for vores rige kunder.

C1'eren blev lavet i flere udgaver
(Foto: Sauber Motorsport)

Spørgsmål:
Var der tidspunkter hvor du var ved at kaste håndklædet i ringen?

Peter Sauber:
Ja ja, dem var der mange af. De første 10 år var meget vanskelige, idet vi ikke kun havde økonomiske vanskeligheder, men også manglede de nødvendige folk. Vi pressede også vores fysiske grænser langt ud. Der var rigtig mange lejligheder hvor vi arbejdede til langt ud på natten. Især 24 timers løbet på Le Mans var rigtig ondskabsfuldt. Efter alle forberedelserne til løbet var vi klar til at sove i en uge. Og når man så ser begge biler udgå midtvejs gennem løbet, så er man fuldstændig færdig, både fysisk og mentalt. Mere end én gang har jeg ringet til min kone fra Le Mans og sagt til hende, at nu er det nok. Men det holdte aldrig ret længe. Det som altid drev mig videre, var nok mere beslutningen om at ikke at overgive mig til en på forhånd uovervindelig udfordring.

En af de få C3'er
(Foto: Sauber Motorsport)

Spørgsmål:
Hvordan arbejde I dengang? Hvem designede bilerne og hvem byggede dem?

Peter Sauber:
Vi startede som et to-mands firma. C1'eren som vi byggede hjemme i mine forældres kælder, startede vel egentlig som en god ide. Basisideen var en Brabham Formel 3 bil der også donerede motor og gearkasse. Vi designede et nyt 2-sædet chassis udfra denne. Som resultat fik vi en bil der var bedre end den som vi kørte løb imod. Det sådan at jeg var i stand til at vinde det schweitziske sportsvognsmesterskab i 1970. Og jeg var i sandhed ikke nogen særlig talentfuld kører.

C5 foran C4
(Foto: Sauber Motorsport)

Spørgsmål:
Hvordan kom i videre derfra?

Peter Sauber:
C2 modellen var lavet udfra det samme princip, men med næste model, C3, designede vi selv det hele fra bunden. Som forgængerne var den baseret på en rørramme. På det tidspunkt var vi 4 der arbejdede sammen om projektet, og en af de andre havde en bekendt der var igang med et ingeniørstudie. Han blev ansvarlig for designet og jeg for det håndværksmæssige. Med C4 og C5 modellerne anvendte vi for første gang et aluminiums monocoque - som vi også selv lavede og udviklede. Fra og med C3 og videre frem, var firmaet Paucoplast ansvarlig for at bygge karrosseriet. Vi samarbejder stadig med firmaet den dag i dag. Men det var en meget hektisk og intens tid, der virkelig tog fart med samarbejdet med Mercedes.

Spørgsmål:
Og det var derfra at partnerskabet med Mercedes gradvist tog til?

Peter Sauber:
Ja - det begyndte i 1984 og var lidt af en delikat sag. Motorsport var stadig tabu agtigt i Mercedes kredse dengang, med den meget alvorlige ulykke på Le Mans i 1955 stadigt hængende i nethinden på mange. Men en meget dedikeret gruppe af Mercedes ingeniører hjalp os i deres fritid, indtil det mundede ud i at vi blev officiel Mercedes fabriksteam i 1988.

Spørgsmål:
Det var her at professor Werner Niefer spillede en fremtrædende rolle?

Peter Sauber:
Professor Nieser var bestyrelsesformand på det tidspunkt og en typisk gammeldags forretningsmand - af den slags du stadig kan finde i de helt store firmaer selv i dag. Dengang samarbejdede jeg med Mercedes uden en kontrakt. Professor Niefer og jeg gav hinanden håndslag på aftalen, og på det tidspunkt var det mere værd end en helt masse papirer med underskrifter på.

Spørgsmål:
Hvordan er historien med "Sølvpilene"?

Peter Sauber:
I marts 1989 stod Sauber-Mercedes C9'erne klar med deres mørkeblå bemaling klar til deres første race på Suzuka banen. Professor Niefer ønskede at bilerne skulle males sølvfarvet, men det var der stor modstand imod blandt de andre bestyrelsemedlemmer, for hvem udsigterne til succes stadig var meget usikker. Professor Niefer bad mig male en model sølvfarvet og tage den med til Genova Motor Show, hvor det afgørende møde om sagen skulle finde sted. Beslutningstagenden trak ud, men pludselig lagde han en hånd på min skulder, trak mig til side og sagde: "De er nogen bangebukse. Mal dem om."
Bilerne blev selvfølgelig malet om, men hele situationen var noget lummer. Det blev genfødslen af "Sølvpilene". Vi fejrede det med én 1-2 sejr på Suzuka, vandt både kører- og teammesterskab i World Sports Car Championship og kørte over mållinien på Le Mans som nummer 1 og 2. Så vi tilbagebetalte den udviste tillid til os.

Dobbelt sejr på Le Mans 1989
(Foto: Sauber Motorsport)

Spørgsmål:
Hvilken periode synes vil du sige har været den bedste for dig i de forgangne 40 år?

Peter Sauber:
Umiddelbart er jeg fristet til at sige at det var en succesfuld tid sammen med Mercedes, men når jeg nu tænker tilbage, så er de 18 år i Formel 1 meget tæt på. Jeg vil ikke udpege en bestemt periode som den bedste, alle 40 år har været utrolige. De vanskelige tidspunkter er alle en del af det.

Tæt på en af de første Formel 1 racere
(Foto: Sauber Motorsport)

Spørgsmål:
Du fik Mercedes tilbage i motorsporten og fik bragt BMW ind også som et fabriksteam i Formel 1. Er du stolt af hvad du har opnået?

Peter Sauber:
Ja, helt bestemt. Jeg er også meget stolt af at det altsammen er udgået fra Schweiz. Når alt kommer til alt, så er begge firmaer to store tyske virksomheder med en meget lang historie. I 2005 gav den tyske bilorganisation, ADAC, mig en pris som anerkendelse for det jeg har opnået, så helt forgæves har det ikke været.

Spørgsmål:
Hvad har været det sportslige højdepunkt i din karriere?

Peter Sauber:
I gamle dage vil jeg nok sige at vinde de store førnævnte sejre i 1989. I nyere tid vil jeg nævne Robert Kubicas og Nick Heidfelds et-to placering i det Canadiske Grand Prix i 2008.

Spørgsmål:
Skal vi nævne et lavpunkt også?

Peter Sauber:
Uden tvivl den alvorlige ulykke i Monaco i 1994, hvor Karl Wendlinger lå i koma i næsten 3 uger bagefter. Vi må hellere ikke glemme Robert Kubicas frygtelige ulykke i Canada i 2007. Heldigvis har begge ulykker haft en lykkelig udgang. Karl Wendlinger kører i dag sportsvognsrace og Robert Kubica er tilbage i Formel 1. Jeg er meget taknemmelig over at de er i stand til det.

Spørgsmål:
Hvilke håb har du for fremtiden?

Peter Sauber:
Jeg vil gerne kunne få teamet tilbage i en sikker position og etablere det på et højt niveau set fra et racemæssigt synspunkt. Hvis jeg kan opnå det, vil missionen være opfyldt for mig.

Manden bag Sauber - Peter Sauber
(Foto: Sauber Motorsport)

Dons