Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Sejr til Webber på Silverstone

Formel 1 
11/07/10 

Vettel og Alonso blev de store tabere.
I går demonstrerede Red Bull deres overlegne form i kvalifikationen - og i dag demonstrerede Red Bull og Mark Webber en knusende overlegenhed, hvor resten af feltet blev reduceret til biroller. Sebastian Vettel derimod blev, sammen med Alonso, løbets store taber.
 

Efter en kontrovers omkring hvem der skulle have den nye vinge hos Red Bull, hvor Sebastian Vettel trak det længste strå, og dermed måske netop den fordel der gav ham pole position i går, blev Mark Webber så sur at der kun var en ting at gøre - vinde overlegent.

Første skridt på vejen var at komme foran Sebastian Vettel. Og det skulle gøres i første sving. Og det blev det så. Webber pressede på og kom forbi, mens Vettel trak ud over kerben og endte med en punktering der så godt som ødelagde hans weekend.

I starten overtog Lewis Hamilton jobbet med at presse den førende. Men det varede ikke mange omgange, før Webber sagde farvel og tak til den McLaren. Resten af eftermiddagen var nok lidt ensformig for både Webber og Hamilton, der ikke rigtig havde mere at give sig til.

Vettel måtte i pit efter første omgang og kom selvsagt ud som bagerste mand, men det forhindrede ikke tyskeren i at køre som besat, overhale til højre og venstre - og generelt sørge for underholdningen i et løb der ellers ville have været ganske trivielt. Vettel blev belønnet med en 7. plads for sin indsats.

Ligesom Vettel, gik starten heller ikke godt for Fernando Alonso. Han blev overhalet af både den ene og den anden. Senere, efter en duel med Kubica, hvor han skar igennem et hjørne, hvilket kostede ham en drive-through. Det i sig selv er ikke altid det store problem. Men når strafudmålingen (igen) kommer sent - og falder sammen med en SC periode, så rammer straffen ekstra hårdt. Og dermed var hans løb også ovre. Ligesom Vettel prøvede han ihærdigt, men havde ikke heldet med sig. Et sammenstød med Liuzzi og en punktering to omgange fra mål - og en 14. plads i løbet - lige foran den anden Ferrari med Massa, var hvad det kunne blive til.

Så mens Ferrari havde en frygtelig weekend, havde McLaren en ret god weekend, specielt i forhold til præstationer i kvalifikationen. Hamilton konverterede startplacering som nr. 4 til 2. pladsn, mens Button rykkede hele vejen op til 4. pladsen.

Imellem dem kom en hårdt arbejdende Nico Rosberg, der igen er den bedste Mercedes kører. Rubens Barrichello fik en 5. plads og fortsatte dermed Williams teamets fremskridt - Cosworth kan blive en ret god motor.

Et andet team der viser fremskridt er Sauber - de la Rosa måtte udgå efter en god kvalifikation, mens Kobayashi efterhåndn har fundet den form han imponerede alle med sidste år hos Toyota. I dag blev det til en fornem 6. plads.

Vettel fik som sagt 7. pladsen, efter en langvarig duel med Adrian Sutil, der blev nr. 8. Vettels duel med Schumacher, der blev nr. 9, var meget kortere. Faktisk gjorde Vettel ganske kort proces med sin 18 år ældre landsmand.

Det sidste point gik til Nico Hülkenberg, der fornemt rundede en god Williams dag af.

Resultatet betyder at Hamilton forbliver i spidsen for VM, med 145 point - 12 mere en Jenson Button. Med 128 p. ligger Webber nu på 3. pladsen - syv point foran Vettel. Vi er nu halvvejs i sæsonen og der er stadig fire kørere med reel mulighed for at vinde VM. Meget mere kan man i virkeligheden ikke ønske sig.

Martin Møller-Thomsen

Læs mere om:
  • Silverstone
  • 11/07/10 - Silverstone - Formel 1
  •