Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Endurance Championship

Sally Racing udgår fra topplacering

Danish Endurance
Championship 

29/06/10 

DEC - Danish Endurance ChampionshipDette års længste motorløb på dansk grund, lørdagens 6-timers løb på Padborg Park, var anden afdeling i Danish Endurance Championship.
Her stillede Team Sally Racing på med en af deres Renault Sport Clio III racere, kørt af Martin Sally Pedersen, Peter Obel samt Lars Højris Nielsen, men desværre var heldet ikke rigtig med den hurtige trio.
 

Team Sally Racing har deltaget i flere af 4-timers løbene i Danish Endurance Championship, men det var første gang at de skulle deltage i en 6-timers løb, ligesom det var første gang at denne trio skulle dele en af teamet biler.


(Foto: Gripping Media)

Det viste sig hurtigt at samarbejdet mellem de tre kørere fungeret perfekt, og de placerede Clio'en på 16. plads i den første af de kombinerede træninger og tidtagninger.
I den anden træning og tidtagning sluttede de på 15. pladsen ud af de i alt 28 biler der var tilmeldt løbet, samtidig med at de havde fået indarbejdet en god rytme.


(Foto: Gripping Media)

I selve 6-timers løbet gik det rigtig godt for de tre kørere fra Sally Racing, de arbejdede sig støt og roligt frem både inden for deres egen klasse, samt i den generelle stilling.
Da der var kørt lige over 3 timer og 45 minutter, havde de arbejdet sig op på 2. pladsen i klasse 2, samt ikke mindst på 5. pladsen generelt, og de halede stadig ind på de foranliggende biler - men så ramte uheldet dem, motoren i Clio raceren gav op.


(Foto: Gripping Media)

"Der var en rigtig ærgerlig slutning på en ellers god dag" - udtaler Martin Sally Pedersen, der dog samtidig glæder sig over at de fik vist at tempoet i både bilen og kørerne er der til topplaceringer i Danish Endurance Championship.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Lars Højris Nielsen
  • Martin Sally Pedersen
  • Peter Obel
  • Sally Racing
  • Padborg Park
  • 10/06/26 - Padborg Park - Danish Endurance Championship
  •  



    Er din virksomhed klar til robotter?