Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Tilfredsstillende placering i Rally Sønderjylland

DM Rally 
26/06/10 

Rally Sønderjylland Rødekro/Skærbæk blev afviklet fredag og lørdag den 18.-19. juni var anden afdeling af Danmarksmesterskabet i rally. Steen Johansen fra Køge og Suna Schwaen, Galten sluttede dette rally med en tilfredsstillende placering på top 10 listen.
 

Løbet startede fredag eftermiddag fra Torvecentret i Rødekro, hvorefter det gik løs i det nærliggende område. Steen havde ikke bare jetlag efter en forretningsrejse til Kina, men han kørte også ”stille og roligt”. ”I år kører vi med et lavt budget og oversatser af gode grunde ikke. Jeg klapper lige hesten”, lyder det fra Steen.

De to hastighedsprøver Andholm og Genner skulle gennemkøres to gange. Den 26 km lange Genner-prøve SS2 blev en tidsrøver, da Steen og Suna måtte overhale 4 biler. Ikke alle gav plads, så tiden blev ikke den bedste. ”Det må siges, at Genner-prøven har det hele. Det hopper og drejer hele tiden og har både asfalt og grus samt kørsel i skov”, fortæller Suna. Efter dagens dyst på de fire prøver lå Steen og Suna på en 10. plads generelt.

Rally Sønderjylland Skærbæk startede på 2. dagen fra gågaden i Skærbæk lørdag morgen. De tre prøver som skulle køres 2 gange havde mange udfordringer på sig. Der var forholdsvis meget grus på prøverne, hvilket ikke er Steen Johansens mest fortrukne underlag. Erfaringen på grus er ikke stor, man de holdt skruen i vandet på de meget hurtige prøver. ”Uheldigvis punkterede vi to dæk fordelt hen over dagen, som formodentlig opstod på grusvejene. Heldigvis holdte dækkene luft ind til service. Med bare ganske få sekunder til nærmeste konkurrent lykkedes det Steen og Suna at køre en 8. plads i hus.

Rally Sønderjylland Skærbæk viste sig at være et meget krævende løb, idet blot 32 af de 51 startende hold gennemførte. Efter et par afkørsler samme sted på Genner-prøven og en afkørsel på SS2, så slap deltagerne heldigvis kun med et par knubs.

Næste DM i rally køres den 3.-4. september 2010 ved Nykøbing Falster

steenjohansenrallying.com


Læs mere om:
  • Skærbæk rallyprøver
  • 18/06/10 - Skærbæk rallyprøver - DM Rally
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: