Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Classic Race Aarhus

Kun 3 dage til motorbrøl - Classic Race Aarhus

Classic Race
Aarhus 

23/06/10 

De frivillige banebyggere har givet de første kurver form, startlisten har nu 150 køretøjer og vokser stadig, vejrudsigten ser godt ud: Classic Race Aarhus er klar til et brag af en historisk motorsportsfest i weekenden 26.-27. juni. Kampen om placeringerne står rundt om Mindeparken – for første gang i Århus bliver der kørt rigtigt race, og det endda på en bybane uden sidestykke.
 

Blandt bilerne finder man en af de allerfornemste sportsvogne fra før krigen, Lagonda V12. Denne store, stærke og utroligt smukke bil vandt aldrig Le Mans, men vinderne herfra er skam flot repræsenteret: Nogle år før Lagondaen dominerede Bentley’erne, og først mange sæsoner senere opstod bilmærket Porsche: Til gengæld satte de sig i flere omgange solidt på Le Mans, og en af de mest succesrige modeller var Porsche 962: Både Bentley og 962 kan ses og høres omkring Mindeparken.


Harry Lunds DKW Auto Union 1949 som deltager i førkrigsklassen.
(Foto: CRAA.dk)

Fiat Mille Miglia, DKW Auto Union, Bugatti, Chevrolet Corvette, Alfa Romeo GTA, masser af Cortinaer, 911’ere, 2002’ere og andet godt fra både Le Mans og MC-verdenen: De kendte og elskede racere fra dansk motorsports guldalder stiller op side om side med sjældne fuldblodsracere. Periodemæssigt spænder Classic Race Aarhus fra før krigen og helt op til halvfemsernes fuldblods langdistanceracere, så der er noget for alle. Opvisningerne bliver flotte, racene spændende, og omgivelserne kan ikke være bedre: Det er ingen overdrivelse, at Danmarks længste racerbane også bliver den flotteste.

Tag hele familien med og lær dem noget om historisk racerløb, men giv dem også mulighed for at slappe af inde i Mindeparken, hvor der er aktiviteter for både børn og voksne i Goodlook Street og parkområdet deromkring. Tag gerne perioderigtigt tøj på, og mød Goodlook Ladies, der præmierer de bedst retroklædte gæster. Og stem så endelig i, når Elvis giver et nummer – eller nyd bare musikken fra de toptrimmede motorer inde på banen.


(Kort venligst udlånt af Århus Kommune)

Læs mere om banen, bilerne, deltagerne, påklædningen og meget andet på CRAA.dk, hvor den officielle løbsavis er online.


Læs mere om:
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 27/06/10 - Mindeparken (Gadeløb) - Classic Race Aarhus
  •