Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Max Christensen & Dorthe Ravn sigter mod frontplacering

DM Rally 
18/06/10 

- i krævende Rally Sønderjylland
Vice-danmarksmestrene 2009: Max Christensen og Dorthe Ravn i Subaru Impreza WRX Sti ser med store forventninger frem til Rally Sønderjylland i løbsweekenden: 18.-19. juni. DM-arrangementet er tællende til NEZ-mesterskabet 2010 i rally, og byder på 190 km. hastighedsprøver med omdrejningspunkterne: Rødekro og Skærbæk.
 

- Vi har en dugfrisk generalsejr med fra DM-premieren omkring Kjellerup i Midtjylland, oplyser Max Christensen. - I al beskedenhed har vi derfor planlagt strategien efter en gentagelse af topresultatet. I frontfighten for 4WD’erne er der ikke plads til at hvile på laurbærrene, og også i det sønderjyske påregner vi en sekundtæt kamp omkring præstationerne på hastighedsprøverne.


Max Christensen og Dorthe Ravn fløj i højt konkurrencetempo ved DM-premieren omkring Kjellerup.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

- Allerede i prologen fredag aften bliver vi præsenteret for en af Danmarks skrappeste hastighedsprøver, supplerer Dorthe Ravn. - På den legendariske Genner-prøve vil meget blive afgjort i Rally Sønderjylland. Hastighedsprøven er 25 km. lang, og skal køres to gange. Den byder på masser af hop og sving i et kuperet terræn.


Max Christensen og Dorthe Ravn blev hædret med flotte sejrspokaler efter genearlsejren i DM-premieren 2010.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Max Christensen og Dorthe Ravn er blandt danske rallyfans respekteret for en spektakulær kørestil hen over de såkaldte jumps på hastighedsprøverne. Rallyparret er i deres Subaru Impreza WRX Sti ofte i top tre, hvad angår længde og - specielt - højden på jumps’ene. Max Christensen forklarer:
- I bund og grund kører man hurtigst, når alle fire hjul har kontakt med underlaget. Hen over et jump er man både nødt til småbremse samt tage lidt power af motoren, fordi der skal være moment til rådighed og muligheder for accelleration, såfremt landingen ikke foregår optimal. Desuden bevirker landingen ofte ustabilitet i rallybilen, som kræver forbrug af konkurrencetid til at bringe til i ro.


Også på løst underlag præsterer Max Christensen og Dorthe Ravn et højt konkurrencetempo i deres Subaru Impreza WRX Sti.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

- Et jump er derfor altid et kompromis mellem fartrytmen på hastighedsprøven og at holde rallybilen på sporet, fortsætter Dorthe Ravn. - Max har dog udviklet en effektiv køreteknik, som producerer fornuftige prøvetider, når stopuret klokkes på målstregen.

I Rally Sønderjylland er der indbudt rallyteams fra landene i North European Zone, hvilket andrager: Danmark, Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen samt Rusland.

- Konkurrencen blandt rally-4WD’erne er steget markant i 2010, afslutter Max Christensen. - Vi forventer da også skarpest konkurrence om generalsejren fra danskerne i 4WD-klassen, og ikke mindst fra de lynhurtige Super 2000’er i tunet rallytrim. Det bliver dog ikke nemt for vores lidt tungere gruppe N-rallybil, idet der er opsat mange fartdæmpende chikaner på hastighedsprøverne. De mange snævre nedbremsninger og accelerationer er ikke helt vores favoritret. Til gengæld drager vi med vores Subaru Impreza WRX Sti fordel af stor stabilitet og driftssikkerhed, hvilket kan blive afgørende i det lange og krævende rally.


Max Christensen og Dorthe Ravn ser frem til et langt og krævende Rally Sønderjylland.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Prologen omkring Rødekro køres fredag med 4 hastighedsprøver i tidsrummet: 16.00-19.00. Herefter byder rallymenuen lørdag på 6 lange hastighedsprøver omkring Skærbæk (09.30-16.15).

Subaru Motorsport Danmark

Åge Kirketerp Jensen

Læs mere om:
  • Dorthe Ravn
  • Max Christensen
  • Skærbæk rallyprøver
  • 18/06/10 - Skærbæk rallyprøver - DM Rally
  •