Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Skuffende DM rundce for Roskildes rallymestre

DM Rally 
22/06/10 

Starten på årets danske rallymesterskab blev ikke just nogen jubeldans for de regerende mestre Tim Svanholt og Per Henriksen fra Øm ved Roskilde, da de måtte se sig henvist til en andenplads i det første forsvar af mesterskabet fra 2009. Var første runde en skuffelse, blev anden runde i Rally Sønderjylland Skærbæk en direkte udtur, da mestrene på¨grund af en motorskade måtte trække sig ud af løbet i utide.
 

- Sommetider har man heldet med sig og andre gange er det lige modsat. Vi havde bestemt ikke heldet med os i denne runde, konstaterede Tim Svanholt efter at have pakket rallybilen på traileren for at vende hjem til Roskilde uden DM-point.

Andenpladsen i den samlede DM-stilling efter åbningsløbet i Kjellerup er nu reduceret til en delt fjerdeplads i DM-turneringens største klassement.

Næste runde køres først den 3. september, så mestrene har tid til dels at få udbedret skaderne efter det sønderjyske rendez-vous og dels planlægge teamets fremtidige strategi.


Danmarksmestrene fra Roskilde lagde hårdt ud fra starten på de hurtige sønderjyske grusveje, men kunne ikke køre fra weekendens uheld, Det første kom allerede på løbets anden hastighedsprøve.
(Foto: Svanholt Motorsport)

Weekenden i Sønderjylland begyndte reverenter talt at køre skævt allerede på den anden af løbets 10 hastighedsprøver, da bilen under nedbremsning på gruset låste hjulene og satte kurs mod et stort træ.

- Jeg trak håndbremsen for at undgå en frontal kollision, så i stedet ramte vi en sten, slog et baghjul i stykker, endte i et andet træ og fik krøllet bagskærmen, fortalte Tim Svanholt i et hektisk øjeblik, mens der blev repareret, så bilen kunne blive klar til at fortsætte kampen om mesterskabspoints. Uheldet kostede 10 minutter i tabt tid. Et handicap som kunne have fået de fleste til at give op og køre hjem.

Alligevel fortsatte Roskilde-holdet i højt tempo på de følgende hastighedsprøver, da antallet af havarier og tekniske problemer blandt rallyets deltagere steg med alarmerende hast. Kun 31 af de 55 startende biler formåede at krydse målstregen.


Tim Svanholt og Per Henriksens backinggroup; servicefolkene Henning Christoffersen og Jesper Schmidt fik også travlt i årets anden DM-runde, da der både skulle rettes buler og findes fejl på maskineriet.
(Foto: Svanholt Motorsport)

Men teamets håb om en sekundær placering brast på løbets syvende hastighedsprøve, da motoren i den ellers så livlige VW Golf GTI 16V Kit Car havarerede. Et tændrør med ødelagte elektrodespidser var et klart signal om, at et bøjet ventilhovede havde sat punktum for de forsvarende mestres entre på de hurtige sønderjyske grusveje.

- Vi havde ellers genfundet rytmen og satte tempoet på nogle af prøverne, indtil motoren gav op, fastslog en ærgerlig Tim Svanholt, før han satte kursen hjemover mod Roskilde.

Svanholt Motorsport


Læs mere om:
  • Per Henriksen
  • Tim Svanholt
  • Svanholt Motorsport
  • Skærbæk rallyprøver
  • 18/06/10 - Skærbæk rallyprøver - DM Rally
  •