Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Formula Renault 2.0 NEC

Danish Big Mac på Zandvoort!

Formula Renault
2.0 NEC 

06/06/10 

Mikkel Mac kørte sin første Formel Renault sejr hjem og kørte et helt igennem fantastisk løb, hvor han på de 13 omgange avancerede fra en startplads som nummer 7 til at vinde en fantastisk sejr søndag. Det har en meget stor betydning for Mikkel Mac, at han på denne måde har vist sit store talent frem på den bedst tænkelige måde foran de mange forsamlede teamchefer og sponsorer i forbindelse med RTL GP master weekenden.
 


Mikkel Mac vandt sin første Formel Renault sejr i dag.
(Foto: Peter van Egmond)

KEO Racing fortsætter den store succes på Europas motorbaner. I søndagens løb på Zandvoort blev deres 1. kører, belgieren Ludwig Ghidi en stærk nummer 2 og fører dermed stadig samlet i mesterskabet 2010. KEO racings kører på Zandvoort, hollandske Kelvin Snoeks, sluttede som treer.
Men vinder søndag var altså danske Mikkel Mac for KTR teamet!


Ludwig Ghidi fører mesterskabet.
(Foto: Peter van Egmond)

Det lykkedes først i sidste øjeblik for Mikkel Mac at sikre deltagelsen på Zandvoort. Men mon ikke dette flotte løb øger mulighederne for ham. Både hos KTR teamet og hos de sponsorer, der er absolut nødvendige i hans videre karriere.

Formel Renault NE cup holder nu pause indtil weekenden den 9. - 11. juli, hvor det meget vigtige løb på Oschersleben køres.
Her afvikles 3 afdelinger af mesterskabet, så forhåbentlig når Team Mac at komme på plads med at sikre sædet hos KTR teamet i god tid, så de kan forberede sig optimalt til løbene.

Søren Christensen

Læs mere om:
  • Kelvin Snoeks
  • Ludwig Ghidi
  • Mikkel Mac
  • KEO Racing
  • KTR
  • Zandvoort
  • 06/06/10 - Zandvoort - Formula Renault 2.0 NEC
  •  



    ASETEK SIMSPORTS