Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Scandinavian Touring Car Cup

Følg slaget på TV

STC Cup 
04/06/10 

Der er flere muligheder for at opleve Göteborg City Race
Lørdag går det løs med tredje afdeling af Danish Touringcar Championship og anden afdeling af Scandinavian Touring Car Cup. Det sker på banen ved Göteborgs Havn, hvor de danske kørere tørner sammen med deres kolleger fra Sverige og Norge.
Selv om banen ligger blot en færgerejse fra Frederikshavn, er der sikkert mange DTC-fans, der Grundlovsdag er hjemme frem for i Sverige. Men derfor kan de alligevel komme til at se løbet.
 

Lørdag eftermiddag bringer DTC’s hovedsamarbejdspartner – 6’eren – nemlig halvanden time med race. Den første halve time er dedikeret et sammendrag fra Padborg Open, hvorefter der følger en times direkte optagelser fra Göteborg City Race.


(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

Kan man ikke være ved sit TV lørdag eftermiddag, kan man siden indhente det forsømte. Mandag aften har 6’eren således et sammendrag fra løbet, mens TV2 Sport også sender flere sammendrag. Det første sammendrag på TV2 Sport kommer lørdag aften og det sidste onsdag aften.

Endelig er der naturligvis også den svenske Viasat Motor, som sender fra løbet. De færreste danskere har adgang til den kanal, men her er der til gengæld muligt at købe sig adgang hos Viasat On Demand.

Klik her for at se de foreløbige sendetider (med forbehold for ændringer).

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Göteborg (gadeløb)
  • 05/06/10 - Göteborg (gadeløb) - Danish Touringcar Challenge
  • 05/06/10 - Göteborg (gadeløb) - STC Cup
  • 05/06/10 - Göteborg (gadeløb) - Swedish Touring Car Championship
  •