Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama 1600 Challenge

Så skal motoren endelig startes

Yokohama
1600 Challenge 

02/06/10 
Yokohama

Denne weekend, starter 2010 sæsonen endelig for Jens Jensen, og det bliver med nye udfordringer.
Han deltager på lørdag i 3. afdeling af 1600 Challenge, som køres på Ring Djursland.
Ligesom i 2009 sæsonen, deltager Jens for Team Low Budget Racing. Så det er vante rammer, som er omkring køreren.
 

2009 sæsonen blev tilbragt i Danish Endurance Championship (DEC), hvor det blev til en 4. plads i kørermesterskabet i klasse 1, og teamet kørte sig til 3. bedste i klassen.

I 2010 har teamet valgt at sidde over i DEC, og istedet satse på sprintløb. Teamejer Steffen Larsen deltager som hovedmål i Yokohama Cup (tidl. Advan Cup), hvor han i øjeblikket fører mesterskabet.

I vinterens løb, har teamet opbygget 2 nye racerbiler - en Peugeot 106 Rallye og en Suzuki Swift Sport. Førstnævnte bliver i denne weekend kørt af teamejeren selv, mens Jens Jensen kører i Suzuki Swift'en.


Ligesom sidste år, bliver det med nummer 86 på siden af bilen. Dog i Suzuki Swift Sport i modsætning til Peugeot 106GTI.
(Foto: Jens Jensen)

"Jeg har tidligere testet i en Suzuki Swift, og det var en utrolig behagelig bil at køre", udtaler Jens Jensen.

"Denne bil er dog helt nyopbygget, og jeg har kun deltaget i et enkelt 1600 Challenge afdeling tidligere i 2009, så mine forventninger til første weekend er ikke for høje. Der bliver helt sikkert noget tilpasning til bilen, og bare generelt komme op i fart igen, efter den lange vinter. Og så skal teamet jo også lære bilen at kende."

Ved løbet i 2009, blev det til en 12. plads i løb 1 og 16. plads efter løb 2. Så det er det, som minimum er målsætningen for denne weekend.

"Men det bliver ikke nemt, da mange af de andre kørere allerede har deltaget i de første 2 afdelinger, bliver det ingen let sag. Men jeg giver selvfølgelig ikke op - for alt er muligt i motorsport", slutter Jens Jensen.

Ifølge vejrudsigten bliver det tørvejr hele lørdagen, så vejret bør ikke skabe kvaler i denne weekend.

Efter planen deltager Jens Jensen i yderligere 3 afdelinger i 1600 Challenge 2010.

Jens Jensen


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 05/06/10 - Ring Djursland - Yokohama 1600 Challenge
  •  
     

    Yokohama 1600 Challenge nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: