Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

KF2

Nørtoft én af favoritterne til at vinde EM

KF2 
02/06/10 

Jacob Nørtoft øgede i weekenden forspringet til konkurrenterne i 3. afdeling af Super One - finale i WSK venter
- Han er i mine øjne en af de absolutte favoritter til at vinde EM senere på året”…
Ordene er Sportschef Bo Baltzer Nielsens.
Chefen for DASUs talentudvikling har fulgt Jacob Nørtoft tæt i den første halvdel af 2010 og er imponeret over 16 årige Nørtofts gennembrud i denne sæson.
 

Et gennembrud, der absolut ikke blev mindre af, at Jacob Nørtoft i weekenden øgede sit forspring til de nærmeste konkurrenter i det britiske mesterskab, Super One.

Jacob vandt 1. finale og blev nummer to i 2. finale. Dermed har han nu tæt på max. point i serien: 298 point ud af 300 mulige.


(Foto: Anne Ristorp Kraufeldt)
- Jeg havde faktisk en dårlig start på løbet. Karten tabte tandhjulet, og jeg måtte udgå af tidtagningerne. Derfor startede jeg kun 10’er i 1. kvalheat og endte som nr. 6, fortæller Jacob Nørtoft, der vandt 2. kvalheat.
- I 1.finale startede jeg 4’er. Starten var dårlig, og jeg røg tilbage på sidstepladsen. Men det lykkedes mig at kæmpe mig op, holde overblikket og køre over målstregen som vinder af 1.finale, forklarer Nørtoft.

I anden finale startede Nørtoft 1’er, men én af konkurrenterne havde en kæmpe fordel:
- Han kørte af banen i 1. finale i én af de første runder og havde derfor meget bedre dæk end os andre i 2. finale. En kæmpe fordel på banen i Nutts Corner, hvor smadrede dæk generelt er et problem. Men det er ok. Jeg øgede forspringet til konkurrenterne tættest på mig i den samlede stilling og fik 48 point ud af 2. pladsen, siger den 16 årige racerkører.

Som bekendt har Nørtoft haft et ikke mindre end magisk 2010:
Første dansker øverst på podiet i ”Trofeo Margutti”, klar fører af Super One og nr. to i den samlede stilling i World Series of Karting med den seneste sejr i WSK i Belgien i frisk hukommelse.

Men hvorfor det kæmpe store gennembrud netop nu?
Hvorfor vinder Jacob Nørtoft igen og igen i øjeblikket?
Og hvad gør ham til så stærk en kører?

Bo Baltzer Nielsen har et bud:
- Jacob har ganske enkelt på imponerende vis udviklet sig fra en position som outsider til vindertype. Det er først og fremmest en psykologisk udvikling, man skal ”lære at vinde” og kunne klare det pres det er at være forhåndsfavorit. Jacob selv har formået dette og har samtidig suget til sig af gode råd fra de idrætspsykologer som DASU og Team Danmark har tilknyttet talentarbejdet… Jacob Nørtoft er nu på vej til tests i den sidste afdeling af WSK.

- Weekendens resultat er det vigtigste lige nu. Jeg ligger nummer to i WSK og har stadig en chance for at vinde den samlede serie. Jeg må bare køre alt, hvad jeg kan, lyder det fra en Nørtoft fuld af selvtillid.


(Foto: Anne Ristorp Kraufeldt)

WSK betragtes af de fleste som det uofficielle verdensmesterskab, hvor verdens bedste kørere samles og dyster i fem afdelinger over tre måneder.
Den 3.-6. juni går det løs i Sarno, Italien.

Anne Ristorp Kraufeldt


Læs mere om:
  • Jacob Nørtoft
  •