Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Touring Car Championship

WTCC til Europa i weekenden

WTCC 
21/05/10 

Yokohama sponsor for Monza-race med to danske deltagere i live-tv
WTCC, World Touring Car Championship, hvor BMW, Chevrolet og Seat kæmper om verdensmesterskabet for standardbiler, og hvor danske Michel Nykjær spiller en prominent rolle, kommer for første gang i år til Europa.
Efter Brasilien og Marokko køres der søndag på Formel 1-banen Monza lige nord for Milano. Og danske tv-seere kan kigge med, når Michel Nykjær stiller op i sit tredje løb, hvor han får følgeskab af Kristian Poulsen, der er med for første gang i år.
 


Michel Nykjær stiller til start søndag på i WTCC-løbet på Monza, som kan ses i live-tv. Her er han skudt under årets første løb i Brasilien, hvor han blev nr. 8.
(Foto: Intercom)

Løbet i Monza bærer det officielle navn FIA WTCC Yokohama Race of Italy. Dels er Yokohama eneleverandør af dæk til WTCC-serien, dels benytter den japanske dækkoncern løbet i Italien som officiel europæisk introduktion af selskabets nye miljøoptimerede dæk, C.drive2, der er beregnet til almindelige bilister.

"Netop C.drive2 bygger på en række af de erfaringer, Yokohama høster som eneleverandør af dæk til WTCC-serien, det gælder for eksempel lav rullemodstand, som er vigtigt både for en racerbil og en standardbil," forklarer Yokohamas danske direktør Kenneth Saust.

Også Advan A005 racingdækket, som alle WTCC-kørerne benytter, er økologisk: "Dette års racingdæk er udviklet med en blanding af gummi og olie fra appelsinskræller, som erstatter de aromatiske olier, der tidligere blev benyttet i racingdæk," udtaler Kenneth Saust.


Michel Nykjær har haft en fantastisk start på WTCC og nyder allerede stor respekt blandt verdens førende racerkørere.
(Foto: Intercom)

Michel Nykjær stiller op for spanske SUNRED i en Seat Leon TDI. Han ligger på en samlet 11. plads i verdensmesterskabet og er nr. 2 i WTCC Rookie Challenge for nye kørere, som han har som mål at vinde i år. Hans bedste placering i år er nr. 7.

Kristian Poulsen kører for sit eget team, Poulsen Motorsport, i en BMW 320si. Det er hans første løb i år. Sidste år deltog han i hele WTCC-serien med en tiendeplads som bedste resultat.


Efter en ikke helt tilfredsstillende sæson for tyske Engstler Motorsport er Kristian Poulsen tilbage i en af sine egne BMW-racerbiler på Monza.
(Foto: Intercom)

De to løb på Monza kan ses live i tv søndag.

Yokohama Danmark


FIA WTCC Yokohama Race of Italy på tv:

Søndag den 23. maj
08:30-09:00 Tidskørsel EUROSPORT
09:00-09:25 LIVE Warm up EUROSPORT
12:45-13:45 LIVE 5. afd. WTCC EUROSPORT
14:45-15:40 LIVE 6. afd. WTCC EUROSPORT

Mandag den 24. maj
09:00-09:45 6. afd. WTCC EUROSPORT

Tirsdag den 25. maj
22:45-23:15 MAG: Inside WTCC med verdensmesteren Gabriele Tarquini EUROSPORT


Michael Eisenberg

Læs mere om:
  • Kristian Poulsen
  • Michel Nykjær
  • Poulsen Motorsport
  • SUNRED Engineering
  • Monza
  • 10/05/23 - Monza - WTCC
  •