Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Subaru Motorsport Danmark mod nye DM-udfordringer i rally

DM Rally 
14/05/10 

Vice-danmarksmestrene i rally 2009 for 4WD-klassen: Max Christensen og Dorthe Ravn i Subaru Impreza WRX Sti har udnyttet den sene sæsonstart i DM-serien 2010 til finjustering af konkurrenceformen i Tyskland. DM-premieren foregår i Danboring Rally 2010 omkring Kjellerup i Midtjylland, som byder på 130 km. hastighedsprøver fordelt hen over løbsweekenden: 14.-15. maj 2010.
 


Christensen og Dorthe Ravn ser frem til en tæt fight om DM-pointene for 4WD-klassen i Danboring Rally 2010.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

- Der sker hele tiden nyudvikling af rallybilerne, oplyser co-driver Dorthe Ravn. - Hvert år fastlægger det internationale bilsportsforbund FIA derfor retningslinjer for, hvordan forbedringerne kan/må træde i kraft. Dette sker bl.a. for at afveje styrkeforholdet til de tunede 2 liters rallybiler (Super 2000) således, at vi kan konkurrere på fornuftige og lige vilkår om 4WD-mesterskabet.

- Styrkeforholdet var yderst tænderskærende jævnbyrdigt i 2009-serien, supplerer Max Christensen. - Generalsejren i flere DM-rallies blev således afgjort inden for 3-4 sekunder, og vi ser også frem til mange jævnbyrdige dyster i 2010. I al beskedenhed er ambitionerne naturligvis at genvinde DM-titlen, som vi scorede i 2008.


Max Christensen og Dorthe Ravn er altid klar til at give en kvalificeret vurdering af deres og konkurrrenternes indsats i rally.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Max Christensen og Dorthe Ravn øjner skærpet konkurrence omkring DM-pointene i 2010 blandt startfeltet på 12 4WD-rallyteams. Ærkerivalerne: Christian K. Jensen og Søren Tøndborg samt Karl-Åge Jensen og Freddy Pedersen fortsætter begge i Peugeot 207 Super 2000. Herudover bliver det nye konkurrenceblod blandt 4WD’erne: Michael Pedersen og Mie Petersen i Mitsubishi Lancer Evo. 7 samt Martin Johansen og Finn Thomsen i Subaru Impreza WRX.

- Smugtræningen i Tyskland foretog vi i den tilsvarende mesterskabsserie: Deutsche Rallye Meisterschaft (DRM), fortsætter Max Christensen. - Ved DRM 1 (Slesvig) og DRM 2 (Kassel) fik vi mulighed for at finjustere 2010-modifikationerne på rallybilen således, at vi kan fighte skarpt fra allerførste konkurrence-meter i Danboring Rally 2010. Sammenlignet med DRM kan vi i Danmark være yderst stolte af et skrapt startfelt, specielt set i lyset af vores manglende bilfabrikker og med kun en tiendedel indbyggere i forhold til vores naboer syd for grænsen.


Max Christensen og Dorthe Ravn har smugtrænet til DM-premieren ved to rallies i Deutsche Rallye Meisterschaft (DRM).
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

- Danboring Rally 2010 byder på 15 hastighedsprøver i et kuperet midtjysk terræn, afslutter Dorthe Ravn. - Vi ser derfor frem til en yderst spændende fight om hvert eneste konkurrence-sekund, hvor konkurrenterne naturligvis også kan fremvise nye tekniske forbedringer til 2010-sæsonen.


Max Christensen og Dorthe Ravn kører altid den direkte vej på hastighedsprøverne i deres Subaru Impreza WRX Sti.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Som en sidste finpudsning har Max Christensen & Co. været blandt trækplastrene i Rallysportens Dag på Ledreborg, hvor journalister og palitiske beslutningstagere fik et kik ind bag rallysporten i Danmark.

Subaru Motorsport Danmark

Åge Kirketerp Jensen

Læs mere om:
  • Dorthe Ravn
  • Max Christensen
  • Subaru Motorsport Danmark
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: