Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon Car SS3

Tre sejre til Claus Christensen

Special Saloon Car
SS3 

10/05/10 

Special Saloon Car Festivalen på Ring Djursland blev en rigtigt god weekend for Porsche køreren Claus Christensen fra Århus, han hjemkørte tre suveræne sejre i de tre løb som Special Saloon Car klassen afviklede på den krævende bane, først et 10 minutters sprintløb, derefter et 20 minutters løb, og weekenden blev sluttet af med et 30 minutters løb.
 

Lørdagen startede ellers ikke alt for godt for Claus Christensen selv om han i den første tidtagning fik sat den hurtigste tid, for den blev taget fra ham igen på grund af en overhaling i gul flagzone, så frem for at skulle starte forrest til sprintløbet, så skulle han starte bagerst!


Claus Christensen i sin Porsche 997 GT3.
(Foto: Motorsporten.dk)

I den anden tidtagning var Claus igen hurtigste mand på banen, og denne gang blev der holdt ekstra godt øje med flagene, så ikke der skete nogle fejl på den front.
Claus der kører i klasse SS3 med Porsche raceren sluttede her med at være 1,4 sekund hurtigere end køreren på 2. pladsen, Jørgen Hansen i sin Renault Megane Trophy 3,5 der kører i den store SP4 klasse.

Søndagens program startede med en 'warm up' hvor Claus endnu en gang tog sig af 1. pladsen, og igen foran Jørgen Hansen - denne gang med en margen på 1,9 sekund.

Starten på sprintløbet foregik som nævnt fra bagerste række, men det lod Claus sig ikke gå på af, han gav fra første meter fuld gas, og da bilerne passerede startstregen efter den første omgange, var han allerede oppe på 3. pladsen, og et par omgange senere var han i front, og der blev han til løbet blev flaget af.
Løbet blev vundet med en sejrsmargen på 6,9 sekund ned til Jørgen Hansen, der skulle vise sig at blive weekendens hårdeste konkurrent.


Claus Christensen på vej mod weekendens første sejr.
(Foto: Motorsporten.dk)

Andet løb blev startet fra første pladsen, og den placering fraveg Claus ikke, selv om han undervejs var hårdt presset bagfra af Jørgen Hansen.
Claus kunne dog trække sig lidt fri, og kom i mål 15,5 sekund før Jørgen Hansen.

De to første pladser gav Claus første startplads til det lange løb, og igen udnyttede han denne fordel på bedste måde, og kørte sig hurtigt lidt fri fra konkurrenterne, der endnu en gang var anført af Jørgen Hansen.


Claus Christensen var suveræn på Ring Djursland.
(Foto: Motorsporten.dk)

Samtlige 36 omgange måtte Claus holde kablet helt stramt på Porsche raceren for at fastholde sin 1. plads, der var på intet tidspunkt tid til at slappe af, men han holdt hovedet koldt, klarede sig flot gennem trafikken af konkurrenter der skulle hentes med en omgang eller mere, og kørte over målstregen 1,1 sekund foran Jørgen Hansen.


Tre gange denne weekend var Claus Christensen øverst på sejrspodiet, her efter det tredje løb sammen med 'ærkerivalen Jørgen Hansen (tv) samt BMW køreren Michael Klostermann (th).
(Foto: Motorsporten.dk)

Dermed vandt Claus Christensen suverænt Special Saloon Car Festivalen på Ring Djursland, og samtidig er han ubesejret i denne sæson, da han også vandt de to Special Saloon Car løb på Jyllands-Ringen i forbindelse med Åbningsløbet.


Dette var hvad konkurrenterne så til Claus Christensen ved Special Saloon Car Festivalen på Ring Djursland - bagpartiet på Porsche raceren med det store Champion olie logo!
(Foto: Motorsporten.dk)

Claus får dog ikke lang tid til at hvile på laurbærbladene, for allerede dem kommende weekend køres 5. og 6. afdeling af mesterskabet på Padborg Park.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Claus Christensen
  • CCRacing
  • Ring Djursland
  • 10/05/09 - Ring Djursland - Special Saloon
  • 10/05/16 - Padborg Park - Special Saloon
  •