Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Overlegen sejr til Mark Webber

Formel 1 
09/05/10 

Triviel rundtur på Catalunya
Årets Spanske Grand Prix blev ikke noget sprudlende festfyrværkeri med drama, spænding og intensitet. Det blev langtrukkent, og i det store hele uden væsentlige interessepunkter. Dog var der interessante momenter i løbet. Mark Webber førte fra start til mål og med undtagelse af første sving, var han aldrig truet.
 

Det var både Sebastian Vettel og Lewis Hamilton der pressede på hos Webber på vej ned ad langsiden efter starten, men Webber havde i forvejen bestemt sig for at det var hans tur til at vinde i dag - så han holdt roligt de andre bag sig og hev sejren i land.

Tilgengæld var det Vettel og Hamilton der mod slutningen af løbet sørgede for dramaet der. Selvom Vettel var kommet bedst fra start af de to, kom Hamilton forbi Vettel efter pitstoppene og det var et faktum som der ikke blev gjort meget ved - så lidt at det aldrig blev set på tv!

Men mod slutningen fik Vettel problemer med dæk og bremser og efter en cross-tur gennem en sandkasse fik han smække fire nye stykker gummi på bilen og besked på at bremse forsigtig - og dermed mistede han sin 3. plads til Alonso - og det kunne han heller ikke gøre meget ved.

Et par omgange fra mål var det så Hamiltons tur til at komme i centrum for begivenhederne, da hans venstre fordæk valgte at desintegrere og sende McLaren raceren gennem sandkassen og ind i barrieren. Og dermed sluttede Hamiltons løb.

Det betød at Alonso nu arvede 2. pladsen og Vettel kom tilbage på podiet - og begge følte de sig tydeligt ganske heldige over at det gik dem så godt.

Manden på 4. pladsen blev Michael Schumacher der klart kørte sæsonens hidtil bedste løb. Midtvejs i løbet blev han presset af Jenson Button og på det tidspunkt virkede det som om det i virkeligheden bare var et spørgsmål om tid inden Button ville komme forbi. Men det blev aldrig til noget og siden trak Button sig lidt tilbage. Men selvom resultatet og indsatsen var bedre end tidligere, var det dog tydeligt at Mercedes raceren stadig ikke er i topform og at den holdt andre og hurtigere biler tilbage.

Felipe Massa blev nr. 6 uden de store armbevægelser - han kunne hverken gøre noget ved Button eller Schumacher. Sutil og Kubica tog de næste pladser, mens Barrichello kørte et godt løb ovenpå sin miserable indsats i kvalifikationen og sluttede som nr. 9. Det sidste point gik til Alguersuari der på hjemmebane må være taknemmelig for Hamiltons uheld.

Meget mere er det ikke at sige om det løb! Stautus er at Button stadig fører VM med tre point til Alonso og ti point til Vettel. Syv point efter kommer Webber og derefter kommer Massa, Hamilton og Kubica inden der er et ordentlig hul til Schumacher, der dog fik mere end fordoblet sine point i dag.

Næste gang står der Monaco på menuen og forhåndsfavoritten må være en Red Bull racer...

Martin Møller-Thomsen

Læs mere om:
  • Circuit de Catalunya
  • 09/05/10 - Circuit de Catalunya - Formel 1
  • Spaniens GP - Resultat
  •