Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Renault DTC Light Cup

Fra ottende- til førstepladsen på en kvart omgang

Renault DTC
Light Cup 

27/04/10 

Michael Christensen vandt begge løb i Renault DTC Light Cup
Søndag bød på premieren på et helt nyt afviklingsformat i Renault DTC Light Cup ved Åbningsløbet på FDM Jyllandsringen, hvor feltet til det første af klassens to heats skulle starte i omvendt rækkefølge ud fra tidtagningsresultatet, som nu også giver points. Der var derfor lagt op til masser af overhalinger og placeringskampe, men én mand viste sig at være lidt mere effektiv, end regelmagerne havde forventet.
Det var Michael Christensen, Varde.
 

Han var blevet toer i tidtagningen og skulle derfor starte som nummer otte og næstsidst til det første heat. Men da feltet – som denne gang startede sammen med Bel-Ray SSC Challenge – var blevet sluppet af sted, var der ikke gået mere end en kvart omgang, førend vestjyden lå i front af feltet. Andet heat vandt Michael Christensen også, selv om han her dog mod slutningen af løbet blev presset af Jacob Kristensen, der i det første løb havde brugt meget længere tid på at køre sig op.


Michael Christensen startede næstsidst, lavede flest overhalinger og vandt begge heats for Renault DTC Light Cup.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

I dette heat blev man mod slutningen af løbet vidne til en tæt kamp om tredjepladsen mellem Roland Poulsen, Sverige, og Jan Engelbrecht, Virum, men da der var en halv omgang tilbage af løbet, kolliderede parret, så Jan Engelbrecht faldt tilbage i rækkerne. Roland Poulsen tog den første af søndagens to tredjepladser, men han måtte også indkassere et gult kort for kollisionen.

Roland Poulsen var ikke den eneste kører, der er vendt tilbage til klassen på fuld tid. Det gjorde Martin Frederiksen, Odense, også, og han leverede noget af en bombe, da han satte tredjehurtigste tid under tidtagningen. I løbene kunne han dog ikke holde samme tempo, men opnåede alligevel sine bedste resultater til dato i klassen.

Feltet talte denne gang to debutanter, hvor Christian Siepmann, Århus, klarede sig bedst med en sjette- og en syvendeplads. For Kennie Frydkjær, Fredensborg, blev der tale om en hård debut. Første heat endte han i sandkassen med et ødelagt forhjulsophæng, og i det andet heat måtte han indkassere en straf for en påkørsel af Ronni Nielsen, Smørum.

Stillingen i Renault DTC Light Cup:

Plac. Kører Hjemby Point
1 Michael Christensen Varde 57
2 Jacob Kristensen Hadsten 54
3 Roland Poulsen Sverige 43
4 Martin Frederiksen Odense M 39
5 Jan Engelbrecht Nærum 32
6 Jan Seerup Greve 30
7 Christian Siepmann Århus 29
8 Ronni Nielsen Smørum 25
9 Kennie Frydkjær Fredensborg 15

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Michael Christensen
  • Jyllandsringen
  • 25/04/10 - Jyllandsringen - Renault DTC Light Cup - DM
  •  



    ASETEK SIMSPORTS