Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

"Ingen aktiv affjedring hos os"

Formel 1 
08/04/10 

- Red Bull benægter påstande
Flere teams har været mere end almindelig forundret over den kvalifikationssucces som Red Bull Racing teamet har haft i denne sæson. I de tre hidtidige kørte Grand Prixer, har en Red Bull racer startet forrest i alle tre Grand Prixer. Det bliver bemærket af konkurrenterne, og flere har i krogene mumlet om at Red Bull Racing måske kørte med aktiv affjedring eller noget der ligner. Det afviser Red Bull Racing blankt og henviser til FIA's godkendelser.
 

Aktiv affjedring blev forbudt i Formel 1 efter 1993 sæsonen, men nu spøger navnet igen. Årsagen er at Red Bull Racings nærmeste konkurrenter har luret på Red Bull bilerne - hvilket ikke er unormalt - og blandt andet fundet Red Bull bilernes kvalifikationskørsler atypiske.


Red Bull Racing bruger ikke aktiv affjedring ifølge FIA
(Foto: Red Bull Media/Getty Images)

Rygter taler om at Red Bull Racing har et system der hæver eller sænker bilerne blandt andet afhængig af brændstofmængden i bilerne. De samme rygter taler om at systemet virker ved hjælp af komprimeret gas.

Red Bull Racing afviser alle rygter og beskyldninger. Man henviser i stedet til en meget gennemgribende teknisk kontrol som teamets biler gennemgik lørdag efter kvalifikationen på Sepang banen i Malaysia. Her fandt FIA's tekniske kontrol intet der tydede på at Red Bull Racing gør noget ulovligt.

Og som sædvanligt i Formel 1, så vil der ganske givet ikke gå lang tid inden flere teams, introducerer deres modsvar på det Red Bull Racing tilsyneladende med succes har udviklet til deres egne biler. Men som teamchef Christian Horner mere end antyder, så vil Red Bull Racing også holde øje med konkurrenterne for at iagttage deres udviklinger - og eventuelle ulovligheder.

Dons

Læs mere om:
  • Red Bull Racing
  •