| Superb Combi er en oplagt bil for familien, der tager på mange bilferier. Køreglæden er i top, og der kan vælges mellem tre udstyrsvarianter. Superb Combi er naturlgvis også stjernen på SMC-Bilers Škoda-stand under Biler i Bella i weekenden.
- Vores forhandlere har ventet længe på Superb Combi og havde allerede før introduktionen mange seriøse henvendelser på bilen. Vores åbent hus weekend blev et stort tilløbsstykke, og alene det vidner om, at Superb Combi bliver en succes, siger Peter Lorentzen, Škoda, og peger på familiesegmentet som en af de vigtigste målgrupper.
Škoda sælger også Octavia og Fabia, som begge i mange år har været nogle af danskernes foretrukne familiebiler, og der er netop kommet nye stærke priser på Octavia. Modelprogrammet udgøres også af Škoda Superb TwinDoor med den variable bagklap samt den fleksible og funktionelle MPV Roomster - bilen med det nytænkende design. Sidst er den helt nye SUV Yeti blevet en del af Škoda-familen. Både Fabia og Octavia har været Årets Bil i Danmark. Fabia, Octavia Combi, Roomster, Yeti og Superb Combi kan alle fås som van på gule plader.
Hele Škodas modelprogram kan opleves på udstillingen Biler i Bella torsdag den 18. marts til søndag den 21. marts.
Priser og udstyr
• Superb Combi Comfort med 1.8 TSI 160 hk motor koster 355.000 kr. Med 7-trins DSG gearskifte koster bilen 35.000 kr. yderligere.
• Dieselversionen 2.0 TDI CR med 170 hk, som i TwinDoor udgave blev kåret som årets campingtrækker, kan fås for 395.000 kr. med Comfort udstyr. Denne version fås også med 6-trins DSG gear til en merpris på 35.000 kr.
• Ønskes mere udstyr tilbydes Škoda Superb Combi med Ambition udstyr til en merpris på 30.000 kr i forhold til Comfort udstyret. Her fås blandt andet: Dobbelt zonet elektronisk klimaanlæg med automatisk recirkuleringsfunktion, el-førersæde med hukommelse for forsæde og sidespejle, 16” alu-fælge, regnsensor og automatisk nedblændende bakspejl, fartpilot & MaxiDot-informationsdisplay, læderrat, lædergearknop og læderhåndbremsegreb, sølvmalet tagræling, bagagerumsbund med alu-skinnesystem til fastgørelse af bagage, tågeforlygter med drejelys og kørelys og el-indfældbare sidespejle med lys.
• Luksusudstyret hedder Elegance og koster 20.000 kr. mere end Ambition udstyrsniveauet og omfatter el-forsæder i begge sider med hukommelse for førersæde og sidespejle, bi-Xenon forlygte med dynamisk kørelys med lysregulering efter hastighed eller vejrlig og kurvelys, 17” alu-fælge, parkeringssensorer bag, dæktrykskontrol, automatisk nedblændende sidespejle og meget mere.
Skandinavisk Motor Co. A/S - Skoda |