Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Bernie Ecclestone afviser kritik

Formel 1 
18/03/10 

- ingen regelændringer nu
Der har været kritik fra flere sider blandt kørere og teams omkring den nuværende afvikling. Kritikken er kommet efter Bahrains Grand Prix i søndags, som vel ikke var særlig sindsoprivende. Bernie Ecclestone kan for så vidt godt forstå en del af kritikken, men afviser at der skal komme regelændringer her og nu. Et argumenterne er - hvem er det nu lige der godkendt regelændringerne til denne sæson?
 

Kedelig afvikling, ingen mulighed for overhalinger. Og der er flere kritikpunkter efter at det første Grand Prix i år i søndags blev kørt i Bahrain. Bernie Ecclestone er for så vidt forstående overfor flere af punkterne, men afviser at der skal komme regelændringer her og nu. På visse områder kan det ikke lade sig gøre i år.

En anden type af forslag går på om ikke det kunne være muligt kun at anvende en type compound. 2 tvungne pitstops har også været på bordet, men Bernie Ecclestone afviser.

"Man kan måske undre sig over hvorfor teamene i det hele taget har mulighed for flere forskellige compounds. Hvis vi kun gav dem én blød compound, kunne det være at de blev nødt til at foretage pitstops to gange. Jeg er dog ikke sikker på at det vil være én enstemmig afstemning om 2 tvungne pitstops hvis det kommer dertil."

"Det er basalt set det samme problem vi har haft i de senere år omkring downforce hvor de bagved kørende biler ikke kunne komme tæt nok på den forankørende. Alle teams ved det, men gør ingenting på grund af egne interesser, nemlig at vinde."

"Vi kan ikke umiddelbart ændre reglerne, det vil tage al for lang tid og vil være meget besværligt. Formel 1 i dag er et demokrati. Alle teams har stemt for de nuværende regler, og så må de lære at leve med det."

Det har blandt andet også været på tale at genindføre brændstofpåfyldning. Dette kan heller ikke lade sig gøre, idet 2010 bilerne simpelthen ikke er designet til det.

Dons