Schumacher - "Overhaling er umuligt" |
Formel 1 16/03/10
|
 |
Den tilbagevendte flerdobbelte verdensmester, Michael Schumacher, er lige som flere andre både kørere og teamchefer, stærkt utilfreds med reglementet som er trådt i kraft til denne sæson. Han og andre mener at der ikke bliver mange overhalinger at se i denne sæson, såfremt reglementet ikke ændres. Også Martin Whitmarsh, McLaren, vil have ændret reglementet. |
|
| Michael Schumacher er ikke på linie med reglementsændringer FIA har fået foretaget forud for 2010 sæsonen. Meningen var at der skulle komme flere overhalinger, men det var vist ikke lige tilfældet i Bahrain søndag.
FIA havde tænkt sig at ideen med at ikke kunne fylde brændstof på, skulle fremme overhalinger. Det skete ikke - i hvert fald ikke i årets første Grand Prix. Der blev lavet enkelte placeringsskift i forbindelse med pitstops, og ellers var det næsten kun Nico Rosberg og Lewis Hamilton der for så vidt byttede plads et par gange. Længere nede i feltet skete der dog lidt, men det var sjældent at kameraet fangede det.
Michael Schumacher mener at man nok lige skal vænne sig til de nye regler, ellers bør de ændres. Mange har spekuleret i dækkenes holdbarhed, og Bahrain var der en blandet opfattelse af dette.
Og netop dækkene er genstand for Martin Whitmarsh's observationer. Han og teamet var mere end almindelig forundret over dækkenes holdbarhed. De kunne holde længere end først antaget. Faktisk havde McLaren ikke regnet med at supersoft compounden kunne holde de 20 omgange som man planlagt. Det viste sig efter GP'et at dækkene så ud til at kunne holde mindst 25 omgange. Martin Whitmarsh antyder at dækkene faktisk er for gode, og det måske ville være en ide at lave dem mindre holdbare. Det vil give en større trafik i pittet, og mere kamp om eventuelt tabte placeringer. Dons
 |
| |
 | |