Sekunderne tæller nedad |
Formel 1 09/03/10
|
 |
Pitstops er et af de steder hvor man i Formel 1 gennem årene har forbedret sig meget. Selve dækskiftet har været inkalkuleret som en del af et pitstop som med benzinpåfyldning, har taget i omegnen af 6 - 9 sekunder, helt afhængig af benzinmængden. Dækskiftet i sig selv har man holdt på ca. 4 sekunder. Nye tider uden benzinpåfyldning gør dog tiden for dækskifte mere interessant. Kan man nå en tid under 2 sekunder? |
|
| Tiden for at skifte dæk på en Formel 1 racer er igen kommet i fokus. Fra og med denne sæson, er det forbudt at fylde brændstof på bilerne undervejs i et Grand Prix, men dækkene må stadig skiftes. Dermed gøres det oplagt at fokusere på om man kan skifte dæk hurtigere end tidligere. Og lad det være sagt med det samme, ja det kan man.
Williams teamet har selv annonceret at man har øvet sig lidt og er nede på at skifte alle 4 dæk på lidt over 2 sekunder. Og noget indikerer at tiden for dækskifte kan blive endnu hurtigere. Hos Red Bull Racing forventer man at kunne komme endnu længere ned. Teamets uofficielle rekord er på 1,8 sekund.
Det kræver at der bliver øvet i pitstop, men også andre ting gør sig gældende. Red Bull Racings teamchef, Christian Horner, fortæller at man har fokuseret på at gøre alle værktøjer væsentligt lettere. Faktisk har flere teams brugt omkring £ 500.000 på udskiftningen af værktøjer. Samtidigt har de mekanikere der udfører dækskiftet, henover vinteren været i fitnesscenteret mindst 2 gange om dagen. Det har betydet at alle har tabt vægt og er blevet mere smidige. Det er ikke sikkert at den officielle rekord kommer under de 2 sekunder i de første Grand Prixer, men Christian Horner forventer at flere teams i løbet af sæsonen kommer under de 2 sekunder. Pitstop strategi har fået en ny betydning. Dons
 |
| |
 | |