Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

World Touring Car Championship

Michel Nykjær starter som nummer 8 i morgen

WTCC 
06/03/10 

Den danske professionelle racerkører Michael Nykjær leverede en fantastisk indsats under tidskørslen lørdag aften til første løb i WTCC-serien i Curitiba, Brasilien, da han under tidskørslerne placerede sin Seat Leon TDI som nummer 8 til starten i morgen.
Dermed er han rykket direkte ind i verdenseliten i mesterskabet for standardbiler.
Pole position blev vundet af franskmanden Yvan Muller i Chevrolet Cruze.
 

I morgen søndag køres de to første dobbeltløb til mesterskabet. De otte bedst placerede i første løb starter i omvendt rækkefølge i andet løb lidt senere på dagen. Det betyder, at placerer Michel Nykjær sig for eksempel som nr. 7 i første løb, starter han som nummer 2 i andet løb med gode muligheder for at placere sig i top i verdensmesterskabet allerede i starten af sæsonen.


Michel Nykjær, her på racerbanen i Curitiba, starter med de bedste muligheder for at komme godt i gang i verdensmesterskabet for standardbiler søndag i Brasilien.
(Foto: Stine Østergaard)

Michel Nykjær kunne muligvis have placeret sig endnu bedre, men i de sidste minutter af tidskørslen blev han sendt ud foran de øvrige Seatkørere for at give dem optimale slipsteaming-muligheder på den lynhurtige racerbane i Curitiba.


Michael Eisenberg

Læs mere om:
  • Michel Nykjær
  • Yvan Muller
  • SR-Sport
  • SUNRED Engineering
  • Curitiba
  • 07/03/10 - Curitiba - WTCC
  •  



    ASETEK SIMSPORTS