Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

World Touring Car Championship

Michel Nykjær starter på søndag i Brasilien

WTCC 
01/03/10 

- og han er klar til dyst mod verdens bedste
Før: Bilsynsmand.
I dag: Professionel racerkører.
Takket være sin hovedsponsor Pole Position Denmark har den regerende DTC-mester Michel Nykjær den 1. marts skiftet job og fået den chance, alle dygtige racerkørere drømmer om:
Et helt år i kamp mod verdens bedste.
 

Når Michel Nykjær på søndag kl. 18.20 dansk tid træder speederen i bund i sin Seat Leon i årets første løb i WTCC-serien, verdensmesterskabet for standardbiler, i Brasilien, er det ikke kun for et enkelt løb. Han skal nemlig deltage i alle 12 dobbeltløb verden over for, og det sker for et af de tre mest professionelle teams i serien, spanske SUNRED Enginering, som indsætter Seatfabrikkens racerbiler. En unik chance, som Nykjær har tænkt sig at udnytte optimalt:

"Jeg har smidt otte kilo i vinterens løb gennem hård træning, og mine testresultater viser, at jeg kan køre på absolut konkurrencedygtige tider mod mine teamkammerater, så jeg er meget optimistisk," siger Nykjær.

På startlinjen i Curitiba, 700 kilometer sydvest for Rio de Janeiro, holder ud over Michel Nykjær i Seat Leon TDI også verdensmesteren Gabriele Tarquini og Independents-mesteren Tom Coronel i biler magen til, og blandt konkurrenterne er desuden BMW's og Chevrolets teams med en perlerække af topkørere.


DTC-mesteren Michel Nykjær og verdensmesteren Gabriele Tarquini ser frem til første WTCC-løb i weekenden i Brasilien.
(Foto: Pole Position Denmark / Intercom)

Nykjær skal kæmpe om Independents' Trophy, som er privatkørernes mesterskab. Her møder danskeren yderst kompetente kørere som italieneren Stefano D'Aste og mexicaneren Sergio Hernandez, begge i BMW, samt ungareren Norbert Michelisz i Seat.

"Der er mange dygtige kørere i kampen om Independents-mesterskabet, men jeg har mødt dem alle før og frygter ingen af dem," siger Nykjær, der betoner, at det gælder om at komme gennem første omgang uden skrammer. "Hvis der dystes hårdt i DTC, så går det endnu hårdere til i WTCC," siger Nykjær.

Michel Nykjær vandt DTC i 2007 og 2009 samt den europæiske ETCC-Cup i 2007 og 2008. Sidste år deltog han i et enkelt løb i WTCC-serien, hvor han havde kørt sig op til en tiendeplads, da en trækaksel knækkede.

Michel Nykjærs hovedsponsor, Pole Position Denmark, er et nystartet selskab, der arbejder med sponsorships, sport events og sport promotion. Det ejes af Henrik Lind. Michel Nykjær er desuden sponseret af Valvoline Danmark.


Med sponsorstøtte fra Pole Position Denmark og Valvoline Danmark har Michel Nykjær fået mulighed for at deltage i alle løb til verdensmesterskabet for standardbiler, WTCC.
(Foto: Pole Position Denmark / Intercom)

Eurosport sender begge dobbeltløb fra Curitiba. Blandt de mange danskere, der vil have tv'et tændt, når det går løs i Brasilien, er Nykjærs fanklub på 50 entusiaster, som skal se løbet på storskærm i Rønnede.

FIAs officielle tidsplan - Curitiba, 5.-7. marts
(NB: Danske tider!)

Fredag den 5. marts:
9:00-19:30 Testing

Lørdag den 6. marts:
13:00-13:30 Free Practice 1
16:30-17:00 Free Practice 2

20:00-20:20 Qualifying Q1
20:25-20:35 Qualifying Q2

Søndag den 7. marts:
14:15-14:30 Warm Up

15:30-16:15 Grid Race 1
18:20-18:50 Race 1

19:00-19:30 Grid Race 2
19:35-20:05 Race 2

WTCC i TV (danske tider)

Fredag den 5. marts:
Eurosport 2
17:00: FIA WTCC VM - Sæson optakt (30min)

Lørdag den 6. marts:
Eurosport
20:00: FIA WTCC VM fra Curitiba, Brasilien - Kval - runde (45min)

Søndag den 7.marts:
Eurosport 2
14:15: FIA WTCC VM fra Curitiba, Brasilien - Opvarmning (30min)

Eurosport
18:00: FIA WTCC VM fra Curitiba, Brasilien - Løb 1 (75min)
19:15: FIA WTCC VM fra Curitiba, Brasilien - Løb 2 LIVE (60min)
23:45: FIA WTCC VM fra Curitiba, Brasilien - Løb 2 (60min)

Pole Position Denmark


Michael Eisenberg

Læs mere om:
  • Michel Nykjær
  • SUNRED Engineering
  • Curitiba
  • 07/03/10 - Curitiba - WTCC
  •  



    ASETEK SIMSPORTS