Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Mini Rally

Nordjysk DM-sølv i Mini Rally

Mini Rally 
01/03/10 

John B. Christensen og Stefan Andersen er blandt de flittige deltagere far Motorsport Nordjylland (MNJ) i DM Mini Rally-serien. I 2009 hjemkørte MNJ-rallyparret DM-sølv i klubrally-kategorien, hvilket skete med Danmarks eneste aktive Toyota Corolla - med opslåede forlygter!
 

- Efterhånden har Toyota Corolla’en lidt over 20 år på registreringsattesten, konstaterer John B. Christensen. - Dette giver os enkelte småproblemer med at finde originale reservedele til rallybilen, men ellers har den kørt stabilt og hurtigt, medens den har været i vores hænder. Som selvstændig erhvervsdrivende med JBC Montage er deltagelsen i rally god afveksling til en hektisk hverdag.


John B. Christensen og Stefan Andersen går til makronerne i deres veltjente Toyota Celica.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Stefan Andersen forklarer omkring Mini Rally:
- Hovedideen i Mini Rally er afvikling af arrangementet inden for samme dag, forklarer co-driver: Stefan Andersen.
- Hastighedsprøverne har samme kvalitet og længde som i ”normale” rallies, men i sagens natur er den samlede prøvelængde noget kortere.


John B. Christensen (t.h.) og Stefan Andersen hjemkørte sølvmedaljer i DM Mini Rally 2009.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Mini Rally-serien blev i 2009 kørt i: Himmerland, Hammel, Als, grusrally omkring Schackenborg samt DM-finalen i Slagelse.

JBC Motorsport har normalt ikke døjet med tekniske problemer, men scorede i 2009 en eksploderet motor:
- Materiellet kommer ud for store belastninger i rallysporten, og et tidspunkt melder teknikken selvfølgelig fra. Heldigvis opstod motorproblemet under et sprintshow-arrangement i Ringkøbing, hvorved vi undgik at miste dyrebare placeringspoint i Mini Rally-mesterskabet.


JBC Motorsport er populær blandt rally-tilskuerne med deres spektakulære Toyota Celica.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Kampen om DM-sølvet foregik mod Stevns-holdet: Peter og Winnie Hansen i Peugeot 206 GTI, hvor MNJ-parret imidlertid trak de længste strå.


John B. Christensen og Stefan Andersen er altid garanter for en publikumsvenlig kørestil.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

- Klubrally-kategorien dækker både 1,6 liters- og 2.000 ccm.-klassen, fortsætter John B. Christensen. - Med vores lidt mindre motor samt færre hestekræfter kunne vi derfor ikke gøre meget ved vendelboerne: Brian og Dorte Rasmussen i Ford Escort RS, som blev danske mestre. DM i Mini Rally er blevet meget populær blandt rally-udøverne. Her har MNJ igen æren af tilrettelæggelsen vedr. DM-premieren, hvilket foregår lørdag d. 24. april. Heri vil der indgå to rally-klassikere: Hobro Industri Nord samt MNJ’s Rally Cross-motorbane.

- MNJ fik stor ros for 2009-udgaven, afslutter Stefan Andersen. - Derfor ser vi frem til at begynde forsvaret af DM-sølvet på hjemmebane. Også i 2010 påregner vi at køre hele DM Mini Rally-serien.


John B. Christensen (t.h.) og Stefan Andersen fortsætter rally-samarbejdet i 2010.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

JBC Motorsport kørte 2009-sæsonen i samarbejde med: Bygma, Kvik Køkkener og JBC Montage.

Motorsport Nordjylland

Åge Kirketerp Jensen