Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

American Le Mans Series

CytoSport sikre sig Maassen

ALMS 
21/02/10 

American Le Mans SeriesEfter sidste års succes ved American Le Mans Series løbet 'Petit Le Mans', hvor Team CytoSport kørerne Greg Pickett og Klaus Graf med forstærkning af Porsche fabrikskøreren Sascha Maassen sikrede sig en podieplacering i LMP2 klassen med deres Porsche RS Spyder, har teamet nu igen skrevet kontrakt med Maassen - foreløbigt for tre løb i 2010.
 

Første gang Sascha Maassen skal i aktion for 'Muscle Milk Team CytoSport' bliver allerede i forbindelse med sæsonens første løb - The 58th Mobil 1 Twelve Hours of Sebring - der køres den 20. marts på Sebring International Raceway i Florida.


Sascha Maassen var den ene af de tre kørere i Team Essex' Porsche RS Spyder på Le Mans i 2008, ved den lejlighed kørte han sammen med Casper Elgaard og John Nielsen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Udover selve 12-timers løbet på Sebring, deltager Sascha Maassen også ved vinter testen på samme bane i dagene den 22. og 23. februar, noget der sikkert passer både Team CytoSport samt kørerne Greg Pickett og Klaus Graf rigtig godt, da Sascha Maassen nok er den af Porsche's fabrikskørere der har kørt flest kilometer i Porsche RS Spyderen i forbindelse med udviklingen af raceren.


Sascha Maassen (tv) i samtale med sin nye teamkollega Klaus Graf (th) ved 'Petit Le Mans' 2009.
(Foto: ALMS.com)

Efter deltagelsen i 12-timers løbet på Sebring, er det planen at Sascha Maassen også skal bistå Team CytoSport ved yderligere to løb i 2010, det bliver løbet på Mazda Raceway Laguna Seca Raceway samt igen i Petit Le Mans løbet.

Sascha Maassen har kørt 82 American Le Mans Series løb i forskellige Porsche RS Spyder racere, langt de fleste for Penske Racing, og undervejs er det blevet til 59 podieplaceringer, hvoraf de 29 af dem har været 1. pladser.


Sascha Maassen's præstationer i Porsche RS Spyder'en er 'legendariske'.
(Foto: ALMS.com)

Ligeledes var Sascha Maassen med til at vinde LMP2 mesterskabet med Porsche RS Spyder'en i dens debut sæson i 2006, ligesom han var med i kørerbesætningen da raceren vandt sin første sejr - det var på Mazda Raceway Laguna Seca Raceway samme år.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Greg Pickett
  • Klaus Graf
  • Sascha Maassen
  • CytoSport
  • Team Essex
  • Sebring
  • 20/03/10 - Sebring - ALMS
  •  



    ASETEK SIMSPORTS