Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Trafik

Sådan importeres drømmebilen uden bøvl

Trafik 
20/02/10 

Gunstige valutakurser og prisfald efter finanskrisen har gjort det endnu mere fristende at købe klassisk bil i udlandet. MotorClassic, FDMs magasin om klassiske biler, hjælper med at undgå faldgruberne.
 

Aldrig har det været mere fristende at importere en klassisk bil fra udlandet end nu. Kurserne på blandt andet dollar, pund og svenske kroner er gunstige, og takket være finanskrisen er langt de fleste klassikere blevet billigere, ligesom udbuddet er større og sælgerne mere sultne end nogensinde før.

Derfor sætter MotorClassic fokus på privatimport af klassikere. I det nye nummer giver FDMs store magasin om klassiske biler en lang række værdifulde råd og tips til at undgå de faldgruber, som drømmebilen kan køre i på den lange vej fra mere eksotiske himmelstrøg til Danmark. Det er nemlig ikke helt uden risiko at købe klassisk i udlandet.

”Det vigtigste er at sikre sig, at bilen overhovedet kan få danske nummerplader på. I visse tilfælde kan det nemlig være meget besværligt eller helt umuligt, for eksempel hvis bilen importeres fra USA og er indregistreret første gang efter 1. maj 1977,” siger MotorClassics chefredaktør, Bo Christian Koch, der også fastslår, at import kun betaler sig, hvis bilens pris er den rigtige.

”Egenimport handler især om at få den rigtige bil til den rigtige pris. Derfor skal man først tjekke priserne på drømmebilen i Danmark og regne på, hvad det alt i alt vil koste at importere en tilsvarende bil inklusiv alle omkostninger som transport og danske afgifter,” påpeger Bo Christian Koch.

I det nye nummer af MotorClassic kan man bl.a. også læse en duel mellem de franske luksusklassikere Citroën CX Prestige og Peugeot 604, en reportage fra Detroit, bilbyen der forfaldt, ligesom MotorClassic markerer Alfa Romeos 100 års jubilæum.

FDMs magasin om klassiske biler, MotorClassic, udkommer fire gange årligt, og 12. udgave er netop kommet på gaden. Det kan købes i større kiosker, eller man kan tegne abonnement på www.fdm.dk/motorclassic.