Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bil nyt

BMW Group kåret til "Best Innovator"

Bil nyt 
17/02/10 

- inden for bæredygtighed
BMW Group har vundet en særlig pris for sin bæredygtige innovationsstrategi EfficientDynamics ved "Best Innovator"-konkurrencen 2009.
Konkurrencen afholdes af det tyske økonomi- og teknologiministerium.
 

Baggrunden for juryens beslutning er BMW's fokus på EfficientDynamics – som er BMW Groups produktvision, hvori bæredygtighed spiller en central rolle. For dommerpanelet var der flere afgørende faktorer, nemlig BMW Groups indsats for at reducere deres køretøjers brændstofforbrug via nytænkning i motorer og gearkasser, genvinding af bremseenergi, automatisk start-stop-teknologi, den succesrige testflåde af MINI E elbiler samt igangværende forskning og nytænkning til videreudvikling på området.

Christoph Grote, chef for BMW Groups strategi- og innovationsafdeling, udtalte ved modtagelsen af prisen i Berlin:
"Vores produkter står for innovation. Men vi fokuserer på innovationer, som giver kunderne – og befolkningen som helhed – klare og synlige fordele. Vi er meget stolte over at spille en hovedrolle i kampen for reduktion af brændstofforbruget. I løbet af de sidste to år alene har vi opnået større reduktioner i bilernes brændstofforbrug end andre europæiske bilproducenter. Med en gennemsnitlig CO2-udledning på 156 g/km for vores bilpark i Tyskland i 2009 lå vi tilmed lavere end masseproducenterne målt i absolutte tal."

A.T. Kearney har i 2009 givet den prestigefyldte pris "Best Innovator" til exceptionelle, innovative virksomheder i 12 lande verden over. Prisen i kategorien bæredygtighed gik til virksomheder, hvor øget bæredygtighed i relation til virksomheden, omgivelserne og markederne blev vurderet til at spille en central rolle i visionerne for innovation.
Christoph Grote: "Bæredygtighed er ikke et modeord hos BMW, men et begreb dybt forankret i virksomhedens strategi og dermed også i vores innovationsstrategi. Vi har ikke opnået de positive resultater omkring brændstofreduktion ved hjælp af kortfristede, isolerede handlinger, men ved tidligt og vedholdende at engagere os i emnet bæredygtighed."

Juryen for "Best Innovator"-konkurrencen 2009 bestod af Dagmar Wöhrl, tidligere parlamentarisk statssekretær i det tyske økonomi- og teknologiministerium, Hans-Jörg Bullinger, formand for Fraunhofer Institut, Roland Tichy, redaktør af Wirtschaftswoche, og Kai Engel, partner hos A.T. Kearney. Der var tilmeldt over 100 konkurrencedeltagere, som alle blev vurderet i forhold til innovative aspekter i den enkelte virksomheds strategi, organisation og kultur, livscyklusstyring, forudsætninger og økonomisk succes. Dette er den anden pris, som BMW Group modtager, idet de allerede i 2004 blev valgt som "Best Innovator", derudover fik de også prisen for bedste innovationsstrategi.

BMW Group Danmark