Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Bridgestone forsigtige med dækvalg

Formel 1 
12/02/10 

Bridgestone har taget kritikken fra sidste års Australske Grand Prix - og egne erfaringer - til sig. Forud for de første 3 Grand Prixer i år, har Bridgestone valgt andre compounds til det Australske Grand Prix. Problemet var i 2009 udgaven af det Australske Grand Prix at især den dengang valgte supersoft compound, undervejs pludseligt tabte sin ydeevne ganske betragteligt. Det bliver ændret i år. Desuden vil den blødeste af de to compounds være markeret med grønt i denne sæson, mod tidligere hvidt.
 

Som nævnt ovenstående havde kørerne sidste år alvorlige problemer med især supersoft compounden i det Australske Grand Prix. Det har Bridgestone taget til sig i år, og gør de to valgte compounds et trin hårdere. Bortset fra det ene Grand Prix, vil Bridgestone ikke ændre compounds i de første 3 Grand Prixer i 2010. Dermed ser fordelingen sådan ud:

Bahrains Grand Prix - Supersoft og Medium
Australiens Grand Prix - Soft og Hard
Malaysias Grand Prix - Soft og Hard

Men Bridgestone har også andet at kæmpe med. Efter den første testdag på Jerez banen, hvor der var meget vådt, kørte alle blandt andet på intermediate regnvejrsdækket. Det blev givet meget kritik af dette dæk. Flere kørere betegnede det som at man allerede efter 10 omgange havde følelsen af at køre på slicks. Altså en rigtig dårlig fornemmelse af dækkene.

Bridgestone har endnu ingen deciderede svar andet end at regnvejrsdækkene i lighed med tørvejrsdækkene, er blevet smallere. I denne sæson er det vedtaget at forhjulsdækkene skal være 20 mm smallere.

Dons