Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Mere støtte til Stefan GP fra Toyota

Formel 1 
01/02/10 

Det serbiske Stefan GP team venter stadig på at få lov til at komme ind i det forjættede land - Formel 1. Muligheden kan muligvis snart dukke op, men det er en helt anden historie. Til gengæld forbereder teamet sig i stedet så godt det kan lade sig gøre. Tidligere har Stefan GP sikret sig rettighederne til at gå videre med Toyotas design, og har ligeledes modtaget et chassis, flere motorer og gearkasser fra det nu nedlagte Toyota team. Men mere er på vej.
 

Udover de førnævnte bestanddele og komponenter, så har Stefan GP også sikret sig teknisk support fra Toyota. Hvor stor et omfang denne tekniske support skal tage, er endnu ikke offentliggjort, men Stefan GP siger at det vil det blive løbende i den kommende tid.

Stefan GP følger meget naturligt udviklingen i Formel 1 også. Der har i den senere tid været en del rygter om flere af de nye teams, især omkring US F1 og Campos Meta teamene. Oplysninger fra og om disse teams har enten været meget begrænsede, eller meget tvivlsomme. Især Campos Meta har tilsyneladende en del problemer, og nok mest af økonomisk art. Teamet er tilsyneladende i øjeblikket genstand for nærmere undersøgelse af FIA. I hvert fald er det kommet frem at teamet vil blive debatteret senere i dag på et møde i Formel 1 kommissionen. Det kan måske åbne en dør for Stefan GP.

Dons

Læs mere om:
  • Stefan Grand Prix
  •