Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Rally Sønderjylland 2010 i Skærbæk

DM Rally 
24/01/10 

Planlægningen af dette Rally er i fuld gang, og i den næste måneds tid vil Lodsejererklæringe blive indhentet hos de berørte husstande, hvor Rallyet i og omkring Skærbæk og Rødekro vil blive gennemført den 18. og 19. juni.
Styregruppen arbejder også hårdt på at finde sponsorer til dette arrangement, og Skærbæk Handelsstandsforening og de Aktive butikker, har lovet at skaffe det største sponsorbeløb.
 

Således vil hele oplandet til dette Rally blive involveret både hvad landskab og veje angår, men også rent økonomisk. Størstedelen af budgettet på ca. 350.000 kr vil komme fra de deltagere der melder sig til. Vi håber og budgeterer med 60 deltagere men da Rally Sønderjylland i Skærbæk 2010, også er en afdeling af det Nordiske mesterskab, forkortet NEZ, håber vi på op mod 100 deltagere fra alle de nordiske lande, så som Litauen, Letland, Estland, Norge, Sverige, Finland, Rusland og Polen.

Rallyet i Skærbæk bliver afviklet af Motor Sport Sønderjylland, og vil have base i Skærbæk. Dog vil Starten af rallyet gå ud fra Rødekro og Genner allerede fredag eftermiddag kl. 16.00, med 2 specialprøver i og omkring Genner. Genner prøven er en af Danmarks sværeste og mest krævende prøver.

Lørdag morgen den 19. juni starter løbet så igen ud, men fra Skærbæk, hvor hele Rallykaravaner overnatter og har Rally Centrum.

Rallyet i Skærbæk er 2. afdeling af det danske mesterskab og 4. afdeling af det nordiske mesterskab (NEZ). Der vil blive send fjernsyn fra rallyet, både nationalt og internationalt, så landsdelen vil blive exponeret i diverse medier ude i Europa.

Motor Sport Sønderjylland har lovet at hvis der bliver et overskud på sponsorrater ud over en vis, i styregruppen fastlagt størrelse, vil dette tilfalde Skærbækegnens Motor Sports aktiviteter, på Skærbæk Gokart Center, som et indskud til evt. køb af banen. Således vil disse penge på forhånd være øremærkede til omsætnings forøgelse og til gode for egnens unge motor sports intereserede.


(Foto: Anders T. Jensen)

Denne Suzuki tilhører Martin Johansen, som i 2009 var favorit til det Danske mesterskab i Grubbe A i Rally DM, han missede dog mesterskabet på en punktering i allersidste løb, og fik derved kun en 2. plads i mesterskabet, Martin Johansen vil helt sikkert være Motor Sport Sønderjyllands bedste bud på en dansk mester i 2010, også i Rally Sønderjylland i Skærbæk.

Anders T. Jensen