Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Touring Car Championship

WTCC ser frem mod 2011

WTCC 
19/01/10 

Der er ingen tvivl om at SEAT's udtræden af World Touring Car Championship som fabriksteam var et hårdt slag for arrangørene, det har jo netop været SEAT og storkonkurrenten BMW der har domineret klassen de sidste år.
Men heldigvis fortsætter SEAT med at støtte private teams, og det sammen med nye tiltag til 2011 sæsonen giver arrangørene fornyet optimisme.
 

ORECA der drev de to SEAT racere for Yvan Muller og Tiago Monteiro i 2009 oplyser at de igen i år vil indsætte to SEAT Leon'er i WTCC mesterskabet.
Kørerkontrakterne er endnu ikke på plads, men både 2009 Gabriele Tarquini fra Italien og svenskeren Rickard Rydell nævnes som mulige kandidater.
Herudover forventes der mindst fem privatanmeldte SEAT Leon racere i 2010, en af dem kommer fra SUNRED teamet med danske Michel Nykjær bag rattet.

Chevrolet teamet har meddelt at de kommer med tre Cruze racere, der skal køres af Yvan Muller, Robert Huff og Alain Menu.
BMW stiller foreløbigt med to biler, de får Augusto Farfus Jr. og Andy Priaulx som kørere.

Dertil kommer alle kørerne i det private mesterskab, og her er vi som danskere spændte på om Kristian Poulsen igen skal køre for Engstler Motorsport.
Englænderen James Thompson der jo kendes fra DTC serien, skal igen i 2010 køre Honda i WTCC sammenhæng.

Umiddelbart et lidt magert felt på dette tidspunkt, men flere deltagere kan jo nå at komme til.
Men selv om optimismen for 2010 måske ikke er den største hos WTCC arrangørene på nuværende tidspunkt, så ser de fremad med stor optimisme!

Grundet til den store optimisme er det nye motor reglement til 2010 sæsonen, hvor man går fra de nuværende 2000 cc. motorer over til 1600 cc. motorer.
Denne ændring har fået flere bilmærker til at interessere sig for WTCC serien, blandt dem er Ford, Subaru og Mazda, og måske mest bemærkelsesværdigt at SEAT måske vil tilbage som fabriksteam!


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Alain Menu
  • Andy Priaulx
  • Augusto Farfus Jr.
  • James Thompson
  • Kristian Poulsen
  • Michel Nykjær
  • Rickard Rydell
  • Robert Huff
  • Tiago Monteiro
  • Yvan Muller
  • Engstler Motorsport
  • Oreca
  • SUNRED Engineering
  •