Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Grand Am

Daytona 24-timer - pre test - 8. session

Grand Am 
11/01/10 

Efter de meget kolde dage på Daytona International Raceway fredag og lørdag, var der søndag mere normale temperature i i Florida, hvilket medførte at testen kunne afsluttes med et par gode sessions.
Den 7. og sidste af disse testsessions sluttede med fine resultater ti de to danske deltagere, Jan Magnussen og Kasper Andersen, som nu kan tage fra banen med en god oplevelse i bagagen, og forhåbentligt får vi dem begge at se i 24- timers løbet sidst på måneden.
 

For Kasper Andersen der testede i Daytona Prototype klassen sammen med Starworks Motorsport teamet i en BMW Riley (#7), som han delte med Forest, Lester og von Moltke sluttede testen med den 12. hurtigste tid totalt set - et absolut hæderliget resultat med tanke på at det for flere af kørerne var deres første møde med såvel en prototype racer samt Daytona banen.

Kasper Andersen's test blev overværet af hans far Søren Andersen der efter testen udtalte:
"Så er testen slut på Daytona. Kasper kørte den sidste session (practice 8), hvor han da også satte teamets hurtigste tid over de 3 dages test, og indsnævrede tiden til de forreste, der mangler dog forsat 1,6 sekund. Men med noget mere køretid og lidt justeringer på bilen, ja så mener Kasper at de kan være tæt på, men bilen og teamet er ikke til en pole position endnu. Alt blev det til 12 omgange lørdag og 22 søndag, men vejret var jo ikke med kørerne på Daytona, hvor man oplevede is og sne på banen for første gang!
I morgen drager Kasper tilbage til Danmark, og vi vil så her evaluere sammen med Henrik Nielsen fra FlexBox omkring testdagene, og de fremtidige muligheder ”Over There”.

Også Kasper selv var meget tilfreds med testens forløb, samt ikke mindst for at have fået denne store motorsports oplevelse:
"Jeg har ihvertfald deltaget i testen, desværre blev det kun til 30 laps, men sluttede da som hurtigste mand i teamet. Det virker som om teamet mangler lidt speed i forhold til de andre... Så det er endnu ikke helt sikker jeg vil kører det, syntes ikke jeg har lyst til at deltage hvis der ikke er en fornuftig chance for at lave et godt resultat. Men på den anden side er det et 24-timers løb og alt kan ske..." - udtaler Kasper Andersen.

Her er Kasper's resultater efter de 18 omgange søndag:
Best lap time: 1:42,9
Best rolling lap time: 1:42,2
Theoretically lap time: 1:41,4

"Hvis der ikke havde været for megen trafik ville 1:41,9 nok ikke være der jeg var landet. Ellers har det været en fed oplevelse, det er nogle spænde/sjove biler at køre, og det er også en kanon fed fornemmelse at kører 310 km/t rundt på et sving med 31 graders banking" - slutter Kasper Andersen.

For testens anden danske deltager Jan Magnussen der kørte en Chevrolet Camaro GT.R (#57) i GT klassen for Stevenson Motorsports sammen med Andrew Davis og Robin Liddell sluttede den sidste testsession med en samlet 23 plads, samt en 8. plads i GT klassen.

Generelt sluttede testdagene på Daytona International Speedway med Daytona Prototype racere på de 14 første pladser, og blandt dem var det GAINSCO/ Bob Stallings Racing teamets Chevrolet Riley kørt af Fogarty, Gurney, Johnson og Vasser der besatte 1. pladsen.

I GT klassen var det TRG kørerne Bernhard, Buckler, Dumas, George Jr., Labonte og Pumpelly der placerede deres Porsche GT3 racer på 1. pladsen.

Tiderne fra 8. testsession:

Pl. # Kl. Team / Mærke Tid Mph.
1 99 DP Bob Stallings Racing / Chevrolet Riley 1:41,319 126,491
2 55 DP Level 5 Motorsports / BMW Riley 1:41,650 126,079
3 59 DP Brumos Racing / Porsche Riley 1:41,768 125,933
4 10 DP SunTrust Racing / Ford Dallara 1:41,773 125,927
5 2 DP Chip Ganassi Racing / BMW Riley 1:41,852 125,829
6 1 DP Chip Ganassi Racing / BMW Riley 1:41,904 125,765
7 95 DP Level 5 Motorsports / BMW Riley 1:41,933 125,729
8 9 DP Action Express Racing / Porsche Riley 1:42,345 125,223
9 60 DP Michael Shank Racing / Ford Riley 1:42,483 125,054
10 75 DP Krohn Racing / Ford Lola 1:42,632 124,873
11 90 DP Spirit of Daytona Racing / Porsche Coyote 1:42,640 124,863
12 7 DP Starworks Motorsport / BMW Riley 1:42,923 124,520
13 6 DP Michael Shank Racing / Ford Riley 1:43,381 123,968
14 77 DP Doran Racing / Ford Dallara 1:45,067 121,979
15 71 GT TRG / Porsche GT3 1:49,700 116,827
16 67 GT TRG/ Flying Lizard Motorsports / Porsche GT3 1:49,949 116,563
17 41 GT Dempsey Racing/Team Seattle / Mazda RX-8 1:50,008 116,500
18 69 GT SpeedSource / Mazda RX-8 1:50,082 116,422
19 66 GT TRG / Porsche GT3 1:50,241 116,254
20 94 GT Turner Motorsport / BMW M6 Riley 1:50,308 116,183
21 88 GT Orbit Racing / Porsche GT3 1:50,373 116,115
22 57 GT Stevenson Motorsports / Camaro GT.R 1:50,492 115,990
23 70 GT SpeedSource / Mazda RX-8 1:50,586 115,891
24 44 GT Magnus Racing / Porsche GT3 1:50,883 115,581
25 64 GT JLowe Racing / Porsche GT3 1:51,137 115,317
26 43 GT Team Sahlen / Mazda RX-8 1:51,138 115,316
27 40 GT Dempsey Racing / Mazda RX-8 1:51,720 114,715
28 20 GT Matt Connolly Motorsports / Porsche GT3 1:52,044 114,383
29 48 GT Miller Barrett Racing / Porsche GT3 1:52,062 114,365
30 30 GT Racers Edge Motorsports / Mazda RX-8 1:52,271 114,152
31 33 GT Bullet Racing / Porsche GT3 1:52,525 113,894
32 97 GT Stevenson Motorsports / Camaro GT.R 1:52,740 113,677
33 14 GT Autometrics Motorsports / Porsche GT3 1:52,885 113,531
34 63 GT TRG / Porsche GT3 1:53,638 112,779
35 42 GT Team Sahlen / Mazda RX-8 1:53,736 112,682
36 7 GT Godstone Ranch Motorsports/Team MBR / Corvette 1:53,946 112,474
37 18 GT TRG/ Guardian Angel / Porsche GT3 1:56,016 110,467
38 21 GT Matt Connolly Motorsports / Pontiac GTO.R - -
39 23 GT Alex Job Racing / Porsche GT3 - -
40 46 GT Autohaus Motorsports / Pontiac GXP.R - -
41 32 GT Corsa Team PR1 / BMW M6 - -

Det regnes for helt sikkert at Jan Magnussen skal køre 24-timers løbet på Daytona Speedway den 28. til 31. januar for Stevenson Motorsport, mens vi endnu venter på besked om også Kasper Andersen stiller op i løbet, eller om der måske kommer andre danske kørere på banen.
Motorsporten.dk arrangerer i samarbejde med Motor Sports Rejser en hurtig 'sviptur' over til Florida, med afrejse den 27. januar og hjemkomst den 2. februar.
Du kan læse alt om turen på vores rejseside, turen gennemføres med minimum 8 deltagere.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Andrew Davis
  • Jan Magnussen
  • Kasper Mengers Andersen
  • Robin Liddell
  • Starworks Motorsport
  • Stevenson Motorsports
  • Daytona
  • 29/01/10 - Daytona - Grand Am
  •  



    ASETEK SIMSPORTS