Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans Series

ORECA teamet tester unge talenter

Le Mans
Series 

03/12/09 

Det franske ORECA team som de fleste vel kender fra Le Mans 24 timers løbet og deres deltagelse i Le Mans Series, havde i sidste uge 4 unge talenter til en test på Paul Ricard i sydfrankrig. De 4 unge talenter fik testen som en del af præmien for deres placeringer i Formula Le Mans som er en underklasse til LMP1 og LMP2 klasserne. Ganske som man kender det fra Formel 1 hvor man blandt andet henter kørere fra GP2 klassen.
 

ORECA teamet havde udlovet en test til de fire førstplacerede i Formula Le Mans klassen som en del af præmien for deres topplaceringer. Formula Le Mans bilerne bliver bygget af netop ORECA. Denne test blev kørt i sidste uge på Paul Rikard banen i sydfrankrig.

De fire unge talenter, Nico Verdonck, Gavin Cronje, Mathias Beche og Valle Makela, som blev placeret i nævnte rækkefølge i Formula Le Mans klassens mesterskab, fik dermed en god mulighed for at få prøvet de rigtige Le Mans biler i en test der strakte sig over 2 dage.

De fire unge kørere fik blandt andet hjælp af Nicolas Lapierre ved testen. Der blev fra teamets side udtrykt stor tilfredshed med de unge køreres præstationer og fremskridt under testen. Kørerne var enige om at ORECA LMP1 bilen selvfølgelig er meget hurtigere end de vante Formula Le Mans biler, men selve reaktionerne i bilen var ikke så forskellig endda. Formula Le Mans klassen vil i 2010 være en del af Le Mans Series løbene.

Dons

Læs mere om:
  • Paul Ricard
  •