Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

American Le Mans Series GT2S

Ny aktør klar i ALMS

ALMS
GT2S 

01/12/09 

Team Falken Tire er et så godt som nyt navn i American Le Mans Series. Det nystartede team kørte 3 løb i 2009 sæsonen efter en opstartsperiode. Bilen - én Porsche 911 RSR - med 2008 specifikationer, klarede det rimeligt, men er nu under opbygning med 2010 specifikationerne. De 3 løb hvor man deltog, havde udelukkende et formål, nemlig at indsamle data.
 

Team Falken Tire vil være med helt fremme. Det er i hvert fald håbet hos både team, kørere og det japanske dækfirma bag. Kørerne er på plads. Det bliver de samme 2 kørere som kørte de 3 løb i 2009, nemlig Bryan Sellers og Dominic Cicero. Men der skal arbejdes i teamet for at få bilen klar til 2010 sæsonen. Det ser Bryan Sellers dog ikke som noget problem.


Første glimt af Team Falken Tire bilen
(Foto: ALMS)

Ifølge ham er Falken Tire dybt seriøse i deres arbejde for at få succes i ALMS. "De arbejder ligeså seriøst som alle andre teams har jeg noteret mig. De kommer med den indstilling at Michelin skal besejres - én dag. Falken Tire ved dog godt at det ikke lige sker i overmorgen."

"Målsætningen for 2010 er at vi skal prøve at blande os i kampen om podieplaceringerne. Lykkedes det, er den første målsætning nået. Målet er selvfølgelig at vinde løb, for ellers kommer Falken Tire heller ikke videre med deres udviklingsarbejde."


Bryan Sellers: "Deltager vi kun for at blive nr. 4 eller 5, er især vores dækudvikling ikke god nok."
(Foto: ALMS)

Bryan Sellers tror også inderst inde - og det siger han for egen regning - at Falken Tire inden for få år vil deltage i 24 timers løbet på Le Mans.

Dons

Læs mere om:
  • Team Falken Tire
  •  



    D4 Enterprise Solutions